SIDSTEN OG NAIROBI
Saa blev det de sidste dage i Nyeri, og den sidste aften med familien og den sidste aften med Nelly.
Den sidste aften blev brugt paa at hygge med boernene. Isabella var taget afsted om eftermiddagen, saa det var bare mig. Og vi sad og tegnede og hyggede. Senere kom Nelly forbi, og fortalte mig, at han ikke kunne tage med til Nairobi, fordi han skal arbejde.
Afsked er altid nederen, men at sige farvel til en man elsker, og ved, at man nok aldirg kommer til at se igen - det er godt nok noget af det haardeste, jeg nogensinde har proevet.
Om morgenen onsdag stod jeg op samtidig med resten af familien, saa jeg kunne naa en tidlig matatu til Nairobi. Nelly fulgte mig til stationen, hvor vi trodsede Nyeris konservatisme og kyssede farvel inden jeg steg ind!
Hele vejen til Nairobi sad jeg bare og kiggede ud af vinduet mens jeg hoerte musik og taenkte paa, at det var sidste gang i lang tid og maaske for altid, at jeg saa det landskab. Sugede det til mig, og kunne maerke, at jeg kommer til at savne det.
Nu er jeg i Nairobi sammen med Lenette, og det er virkelig hyggeligt. Det goer ikke noget at Nelly ikke er med (selvom jeg savner ham ad helvedes til, og jeg tror jeg er ved at drive Lenette til vanvid med al min snak om ham). Men vi hygger og i gaar brugte vi flere timer paa at finde posthuset, hente min pakke og finde tilbage igen. - Tak for lakridserne, forresten. De kostede 70kes at faa udleveret :)
I eftermiddag skal vi moedes med John som har to kopier af KENWA-filmen til os, og senere skal vi moedes med Heather (fra Irland) og nogle af hendes veninder, og saa skal vi selvfoelgelig se den danske kamp i aften.
Glaeder mig til at se jer alle sammen, og kan slet ikke forstaa, at det er i morgen jeg skal hjem!
Over and out
Nina.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar