PLANER - STORE PLANER
For leden dag brugte vi lang tid sammen med Joseph fra KENWA, paa at planlaegge resten af vores tid her. Det var fedt, for han var rigtig lydhoer overfor vores ideer. Saa i denne uge skal vi lave et banner "Give others a chance in life", og ud paa gaden sammen med Nelson og dele kondomer ud og snakke med folk om HIV og AIDS. I naeste uge skal vi begynde paa et projekt, som vi lidt selv har sat i gang, hvor vi sammen med Sephen og Nelson skal tale med gadedrengene og forsoege at faa dem tilbage i skole og maaske paa boernehjem eller tilbage til deres familier. Det bliver fedt, og KENWA har allerede en masse kontakter, da de har gjort noget lignende foer.
I sidste uge, var vi med til outreach! Det var sjovt. Vi blev samlet op af en bus, som var fyldt med Nelsons teater-trup NASISI (noget med Network of Artists og social-something-something), og blev koert til en mixed 2ndary School, hvor der skulle laves outreach. Vi havde ogsaa faaet lov til at bidrage med noget - det havde vi aftalt med Nelson samme dag. Men foerst skulle de andre opfoere nogle teaterstykker, paa swahili, som blev oversat for os. De handlede om secondary shool elever, som fik kaerester, nogle blev gravide, og hvad goer man saa. Der var ogsaa mulighed for at stille anonyme spoergsmaal paa en lad papir, hvoraf nogle saa blev laest op, og forsoegt besvaret. Saa var det vores tur...vi skulle synge en sang..og hvad ellers end "Regnvejrsdag i November"? Vi noejedes dog med 3 vers. Vi blev introduceret med, at eleverne skulle proeve at forstaa saa meget som muligt at den naeste sang, og da vi saa begyndte at synge, skraldgrinede de, selvfoelgelig, men der blev hurtigt stille, og de lyttede. Vi sang med et ansigt flaekket i smil, fordi det var saa absurd, og det loed forfaerdeligt. Men bagefter var det meningen, at Nelson skulle "oversaette" sange - dvs. finde paa en historie om sangen. Han fandt paa en rigtigt god historie om en pige, Mary, fra Polen, som rigtig gerne ville vaere praeseident, og en dag saa kom praesidenten forbi hendes skole, og hun sang ham en sang, og han sagde: "Du skal nok blive praesident en dag" - og moralen var, at man skal forfoelge og tro paa sine droemme, eller ogsaa skal man lade vaere med at droemme. Meget smukt. Og virkelig sjovt, da vi paa vej hjem i bussen fortalte ham, hvad sangen i virkeligheden handlede om.
Summa sumarum, det var virkelig sjovt at vaere med til, ogsaa selvom det ikke var en del af KENWA. Desvaerre er vi ikke lige pt inviteret med til flere outreach.
Til gengaeld er vi inviteret til at komme og se et teaterstykke, som Nelsons trup laver paa torsdag - paa engelsk, saa det er fedt (hvis vi altsaa kan naa det).
mandag den 24. maj 2010
søndag den 23. maj 2010
Feria, part 2 og andet
MASAI MARA og NAIROBI
Tirsdag skulle vi afsted til Nairobi. Men inden vi fandt en matatu, skulle jeg lige tilbage til Green garden (restauranten vi havde spist paa de sidste to aftener), for jeg havde en aftale med indehaveren. Om aftenen havde jeg nemlg spurgt ham, om ikke jeg kunne koebe et af deres askebaegre (de er meget fine, smaa lotusblomster i lys saebesten). Det kunne jeg desvaerre ikke, for det var ulovligt (vildt at moede den holdning i Kenya), men hvis jeg kom tilbage dagen efter, kunne han nok godt naa at "finde" et til mig. Saa jeg kom derhen om morgenen, og han ville selvfoelgelig gerne snakke med den unge, ugifte mzungu, og boed paa te, som jeg selvfoelgelig ikke kunne afslaa. Saa jeg drak te, og han boed ogsaa paa ndazi (en slags friturestegt broed i trekanter, meget soede), jeg indvilgede i at tage dem med mig i en pose (jeg kan ikke fordrage dem), og saa fik jeg endelig askebaegret, og kviterede med min e-mail adresse - jeg havde jo ikke betalt noget hverken for te eller askebaegre eller broed - og skyndte mig tilbage paa Sooper Guesthouse, hvor de andre ventede.
Paa matatustationen fandt vi hurtigt en matatu til Nairobi - desvaerre var den tom, saa vi sad og ventede i godt halvanden time. Da vi endelig begyndte at koere blaeste der hoej, hoej afrikansk gospel musik (det er IKKE det samme som, Amerikansk gospel!) ud af den rigelige maengde af smaa hoejtalere, der oftest er i matatus. Turen tog hele dagen, selvom den kun skulle have taget 6 timer. Men der var kaempe trafikprop i Nairobi, og vi stod foerst ud af matatuen kl ca. 18. Og saa skulle vi finde et sted at sove - helst inden det blev moerkt kl 19. Vi fandt et udmaerket sted til en ok billig penge.
Saa stod den paa aftensmad. Isabella havde i lang tid (ogsaa i Nyeri) fantaseret om at komme tilbage til det sted, vi spiste paa, sammen med Joseph, saa vi gik paa jagt. Og ved et tilfaelde endte vi pludselig lige udenfor! Chicken inn, Burger inn, almuligt-inn, hedder de mange fastfoodkaeder, som stedet bestaar af. Det var heaven! Vi havde jo ikke faaet ordentligt fastfood i over en maaned! Det var selvfoelgelig blevet moerkt, men inden kl 22 er det vist ok at gaa rundt i Nairobi, saa vi kom sikkert hjem. Paa hotellet moedtes vi med Eliud, som fortalte os om safarien, og hvor og hvornar vi skulle moedes dagen efter.
SAFARI
Tidligt onsdag morgen spiste vi morgenmad paa hotellet og blev hentet af Eliud. isabella blev koert til matatustationen, saa hun kunne komme tilbage til Nyeri. Vi andre koerte videre i Eliuds bil
- en Toyota Land Cruiser - min ynglingsbil hernede!! Inden Mara stoppede vi ved Great Rift Valley og tog billeder i morgendisen - meget smukt.
Endelig ankom vi til vores "camp". Men det var ikke smaa igloo-telte som i Samburu, nej, det var store laerredstelte med et straatag over, bad, toilet og rigtige senge! Totalt luksus!
HIGHLIGHS fra Safari
Det ville vaere synd og skam at beskrive hele safarituren, saa her kommer blot en kort oversigt over highlights:
Teltene; geparder;
da vi sad fast i en time i mudderet;
stor han loeve, der slaebte en kvart, doed boeffel hen til skyggen af et trae;
loever, der knaldede (!!) (40 sekunder tog det);
at staa paa graensen mellem Serengeti (Tanzania) og Masai Mara (Kenya)
og saa selvfoelgelig det, at det hele var super luksus.
...DET ANDET...
Ja, saa har jeg altsaa faaet mig en kikuyu-kaereste. Nelson Githuku, hedder han. Han er 23 og spiller teater i en trup, der nogle gange arbejder for KENWA :) - det er ham, der har lavet mit haar.
Og I skal selvfoelgelig lige have et billede:
- en Toyota Land Cruiser - min ynglingsbil hernede!! Inden Mara stoppede vi ved Great Rift Valley og tog billeder i morgendisen - meget smukt.
Endelig ankom vi til vores "camp". Men det var ikke smaa igloo-telte som i Samburu, nej, det var store laerredstelte med et straatag over, bad, toilet og rigtige senge! Totalt luksus!
HIGHLIGHS fra Safari
Det ville vaere synd og skam at beskrive hele safarituren, saa her kommer blot en kort oversigt over highlights:
Teltene; geparder;
da vi sad fast i en time i mudderet;
stor han loeve, der slaebte en kvart, doed boeffel hen til skyggen af et trae;
loever, der knaldede (!!) (40 sekunder tog det);
at staa paa graensen mellem Serengeti (Tanzania) og Masai Mara (Kenya)
og saa selvfoelgelig det, at det hele var super luksus.
...DET ANDET...
Ja, saa har jeg altsaa faaet mig en kikuyu-kaereste. Nelson Githuku, hedder han. Han er 23 og spiller teater i en trup, der nogle gange arbejder for KENWA :) - det er ham, der har lavet mit haar.
Og I skal selvfoelgelig lige have et billede:
tirsdag den 18. maj 2010
Ferie part 1
KISUMU
Vi tog afsted fra Nyeri loerdag morgen omkring kl. 8 for at tage med en matatu til Nakuru, hvor vi skulle skifte til en anden matatu til Kisumu.
Vi havde nogle dage forinden koebt os nogle turtasker, som nu var pakket til bristepunktet og fik os til at se meget turist-agtige ud, saa da vi kom til matatustationen i Nyeri, blev vi naermest overfaldet af folk, der ville vide hvor vi skulle hen, og gerne ville vise os den bedste matatu. Vi styrede bestemt og maalrettet mod den naermeste billetluge, hvor vi forhoerte os om priserne; 300, arh, det kunne da vist ikke vaere rigtigt, hva'? "Vi har hoert 250", sagde jeg. Ok, 250 var i orden. Nice nok. Men ogsaa underligt, at man kan prutte om prisen paa en busbillet.
Vi blev placeret bagest i bussen, og kunne naesten ikke vaere der, fordi der i forvejen var en kaempe stor saek med majs - nedenunder saederne - altsaa der, hvor ens foedder skulle vaere, plus hjulene ogsaa var der. Saa Isabella maatte sidde lettere akavet med sine ben, og jeg maatte have min rygsaek paa skoeddet i de godt 2 1/2 time det tog at komme til Nakuru.
Her fik vi vores sidekammerat, Charles (maaske?) til at vise os hen til stedet, hvor man kunne finde matatu til Kisumu, og han hjalp os ogsaa med at finde en god en. Desvaerre var vi de foerste i matatu'en, saa vi kunne jo godt regne ud, at der ville gaa noget tid, saa vi fandt en person, der kune vise mig hen til frugtmarkedet, mens Isabella passede paa vores ting. Jeg fandt en bod, der solgte frugt coctails, dvs. en pose med blandede stykker frugt. I min pose var der papaya, ananas, banan og avocado og Isabellas var der det samme, minus avo. Det var meeega laekkert, og heldigvis havde vi selv medbragt skeer, saa vi kunne spise den laekre frugt imens vi ventede i matatuen.
Turen til Kisumu var noget af en bumletur, og boed ogsaa paa koe paa en smadret grusvej og paa regnvejr. Men efter ca. 3 timer naaede vi frem.
Efter at havde snakket med Johanne og Lenette, som havde fundet overnatning til os, fandt vi to cykeltaxaer, som vi hoppede paa, og med livet som indsats raesede afsted paa til vores bestemmelsessted: "Sooper Guesthouse" Her ventede de andre paa os, og after at have pakket lidt ud og slappet af, gik vi i supermarked og ud at spise.
VICTORIA SOEEN
Soendag sov vi laenge. Helt til kl 10! Det er jo ikke noget, Isabella og jeg er vant til, fordi vi altid bliver vaekekt af diverse mennesker. Saa det var rart!!
Denne dag ville vi ud paa Victoria soeen. Vi gik en fin tur (omvej) ned til vandet, og fandt Abraham (han er naevnt i Lonely Planet, og Johanne og Lenette havde moedt ham loerdag formiddag), som arrangerer sejlture paa soeen. Saa os afsted i en ca. 4-5 meter lang, smal baad med overdaekke til turisterne (os) og smaa saeder, ligesom i en robaad. Vi fik redningsveste paa, og saa gik det afsted ved kraft af den lille motor - ud for at se paa flodheste. Det var fedt at sejle paa Victoria soeen, trods det, at vi sejlede op mod boelgerne, og derfor blev naermest gennembloedte. Men vi fik set flodheste, og gjorde ogsaa et kort stop i en liille fiskerby, hvor vi saa nogle forskellige, nyfangede fisk. Der var meget flot, og der er meget stort, saa det er naesten et hav.
Inden vi var faerdige med turen fik vi aftalt at moedes med Abraham om aftenen (kl 8), for saa ville han tage os med til noget Lou dans (Lou er den stamme, der er flest af i Kisumu). Han fortalte os, at vi ikke skulle tage tasker og kameraer med - for vores egen sikkerheds skyld. Saa vi moedte op kl 8 i receptionen med penge i bh'erne og ellers intet tilbehoer. Saa gik det afsted, vi fandt en tuk-tuk (knallert taxa med plads til 3, og det vil selvfoelgelig paa afrikansk sige 5). 100 bob blev det, og saa gik turen ellers ud i den mere skumle del af Kisumu. Vi skulle til et sted der hedder Social Centre, og vi naaede fint derhen, og i foelgeskab med Abraham, virkede det helt fint.
Vi placerede os et godt stykke fra scenen, bestilte drikkevare, og lyttede til musikken, mens vi forsoegte at finde ud af, hvordan den var forskellig fra det kikuyu-musik Nancy spiller paa anlaegget. Der var ikke noget trommesaet, men traditionelle trommer, men det var vist ogsaa det. Senere blev nogle af musikanterne skiftet ud, og et nyt instrument kom ind, et slags slagtoej, som vist var et stykke af et metalroer, med en diameter paa ca. 15cm, som blev slaaet paa med en metalpind. Fra vores pladser kunne vi fint observere ungdommen danse. Og det er meget taet og meget sensuelt. Men vi var jo ogsaa kommet for selv at danse - Lou-dans, vel at maerke, saa Abraham boed op paa dans, og laerte os verdens mest simple trin. Man staar overfor hinanden, holder i hinandens haender, og synkront tager man saa foerst den ene fod skraat frem, saa tilbage til udgangspunktet, saa tager man den anden fod skraat fram, og saa tilbage til udgangspunktet, og saa forfra. ...Abraham var meget imponeret over, hvor hurtigt jeg laerte det...jeg naennede ikke at fortaelle, hvor enkelt det var :)
SLANGEN I HAVEN
Mandag stod det paa kulturliv. Isabella havde laest i Lonely Planet, at der er et museum i Lisumu, og det loed ret spendende, saa det blev vi enige om, at vi hellere maatte besoege.
Vi fandt det, og det kostede 500kes at komme ind! Og det foerste der moedte os, var en naesten tom sal, hvor et par fyre sad og saa nyheder. I de to af hjoernerene stod to, smaa akvarier med smaa fisk....var det den fiskeudstilling vi havde betalt 500 for at se?? Det var jo den stoerste joke, saa! Men heldigis, var der en, der fortalte os, at vi skulle gaa rundt om det lille hus (som var salen), saa var fiskene nedenunder. Og ganske rigtigt, der var fine fisk og nogle enkelte tomme akvarier. Efter fiskene gik vi paa jagt efter de slanger og krokodiller, vi havde hoert skulle vaere der. Og slange var der ogsaa lige pludselig! Lige for foedderne af Johanne og jeg. En ca. 50cm lang, tynd foraarsgroen slange! (jeg har siden forhoert mig, og den skulle vaere harmloes) Hvor blev vi forskraekkede! Det var jo ikke lige saadan, vi havde taenkt os, vi skulle se slanger! Men ufortroedent fortsatte vi, og stoete paa "koekkenhaven", hvor forskellige urter var udstillet - hvis man altsaa kunne finde dem mellem ukrudtet :) paa vores videre faerd kom vi endelig til dyrene. Der var to krokodiller, bl.a. De laa med aaben mnd og ventede paa, at en antilope ville springe ind i munden paa dem...desvaerre var der hegn omkring dem, saa de maa noejes med den mad de faar, naar de bliver fodret 2 gange om ugen. Og saa fandt vi endelig slangerne!
Der var mange slags i hvert deres glasbur. De fleste af dem meget giftige og reciderende i skovomraader. Men de to sejeste var Rock Python (som var virkelig stor!) og Black Mamba. Den var virkelig lang, men ikke saa tyk - og saa var den groen?! Men maaske den har faaet sit navn fordi dens tunge er sort. Den var saa fin, for den naermest dansede. Og den kunne loefte hovedet ca. 40cm op over jorden (den er vist over 1 meter lang). Det sjoveste var dog det, vi senere saa - skildpadder. ...i parringstid! Der var hor over der hele! Og aldrig har jeg set noget saa sjovt som en lille han skildpadde der knalder en salat-gumlende stor hun-skildpadde. Der bliver virkelig arbejdet, og halsen straekkes, mens han stikker tungen ud og siger hhhnnngg! Og bagefter var der godt snasket paa baade hendes og hans sjold. hahahahha! Det var sjov..
Paa vej hjem fra musem kom vi forbi et lille marked, og saa gik vi amok. Og det var ikke engang saerligt dyrt, saa nu er de fleste souvenirs klaret.
Tilbage pa Sooper, relax'ede vi, og saa gik vi paa restaurant: Green Garden (her spiste vi ogsaa soenda aften). Johanne og jeg fik fisk - vi var jo traod alt ved Victoria Soeen. Det var dog ikke det helt vilde. Men fint med fisk, da vi ikke faar fisk i Nyeri.
Det var alt for denne gang, for nu skal jeg have ordnet haar.
Torsdag d. 20. maj 2010
Og saadan kom mit haar saa til at se ud. u skal det bare finpudses lidt. Det er min Rasta-"kaereste", der har lavet dem ;)
Vi tog afsted fra Nyeri loerdag morgen omkring kl. 8 for at tage med en matatu til Nakuru, hvor vi skulle skifte til en anden matatu til Kisumu.
Vi havde nogle dage forinden koebt os nogle turtasker, som nu var pakket til bristepunktet og fik os til at se meget turist-agtige ud, saa da vi kom til matatustationen i Nyeri, blev vi naermest overfaldet af folk, der ville vide hvor vi skulle hen, og gerne ville vise os den bedste matatu. Vi styrede bestemt og maalrettet mod den naermeste billetluge, hvor vi forhoerte os om priserne; 300, arh, det kunne da vist ikke vaere rigtigt, hva'? "Vi har hoert 250", sagde jeg. Ok, 250 var i orden. Nice nok. Men ogsaa underligt, at man kan prutte om prisen paa en busbillet.
Vi blev placeret bagest i bussen, og kunne naesten ikke vaere der, fordi der i forvejen var en kaempe stor saek med majs - nedenunder saederne - altsaa der, hvor ens foedder skulle vaere, plus hjulene ogsaa var der. Saa Isabella maatte sidde lettere akavet med sine ben, og jeg maatte have min rygsaek paa skoeddet i de godt 2 1/2 time det tog at komme til Nakuru.
Her fik vi vores sidekammerat, Charles (maaske?) til at vise os hen til stedet, hvor man kunne finde matatu til Kisumu, og han hjalp os ogsaa med at finde en god en. Desvaerre var vi de foerste i matatu'en, saa vi kunne jo godt regne ud, at der ville gaa noget tid, saa vi fandt en person, der kune vise mig hen til frugtmarkedet, mens Isabella passede paa vores ting. Jeg fandt en bod, der solgte frugt coctails, dvs. en pose med blandede stykker frugt. I min pose var der papaya, ananas, banan og avocado og Isabellas var der det samme, minus avo. Det var meeega laekkert, og heldigvis havde vi selv medbragt skeer, saa vi kunne spise den laekre frugt imens vi ventede i matatuen.
Turen til Kisumu var noget af en bumletur, og boed ogsaa paa koe paa en smadret grusvej og paa regnvejr. Men efter ca. 3 timer naaede vi frem.
Efter at havde snakket med Johanne og Lenette, som havde fundet overnatning til os, fandt vi to cykeltaxaer, som vi hoppede paa, og med livet som indsats raesede afsted paa til vores bestemmelsessted: "Sooper Guesthouse" Her ventede de andre paa os, og after at have pakket lidt ud og slappet af, gik vi i supermarked og ud at spise.
VICTORIA SOEEN
Soendag sov vi laenge. Helt til kl 10! Det er jo ikke noget, Isabella og jeg er vant til, fordi vi altid bliver vaekekt af diverse mennesker. Saa det var rart!!
Denne dag ville vi ud paa Victoria soeen. Vi gik en fin tur (omvej) ned til vandet, og fandt Abraham (han er naevnt i Lonely Planet, og Johanne og Lenette havde moedt ham loerdag formiddag), som arrangerer sejlture paa soeen. Saa os afsted i en ca. 4-5 meter lang, smal baad med overdaekke til turisterne (os) og smaa saeder, ligesom i en robaad. Vi fik redningsveste paa, og saa gik det afsted ved kraft af den lille motor - ud for at se paa flodheste. Det var fedt at sejle paa Victoria soeen, trods det, at vi sejlede op mod boelgerne, og derfor blev naermest gennembloedte. Men vi fik set flodheste, og gjorde ogsaa et kort stop i en liille fiskerby, hvor vi saa nogle forskellige, nyfangede fisk. Der var meget flot, og der er meget stort, saa det er naesten et hav.
Inden vi var faerdige med turen fik vi aftalt at moedes med Abraham om aftenen (kl 8), for saa ville han tage os med til noget Lou dans (Lou er den stamme, der er flest af i Kisumu). Han fortalte os, at vi ikke skulle tage tasker og kameraer med - for vores egen sikkerheds skyld. Saa vi moedte op kl 8 i receptionen med penge i bh'erne og ellers intet tilbehoer. Saa gik det afsted, vi fandt en tuk-tuk (knallert taxa med plads til 3, og det vil selvfoelgelig paa afrikansk sige 5). 100 bob blev det, og saa gik turen ellers ud i den mere skumle del af Kisumu. Vi skulle til et sted der hedder Social Centre, og vi naaede fint derhen, og i foelgeskab med Abraham, virkede det helt fint.
Vi placerede os et godt stykke fra scenen, bestilte drikkevare, og lyttede til musikken, mens vi forsoegte at finde ud af, hvordan den var forskellig fra det kikuyu-musik Nancy spiller paa anlaegget. Der var ikke noget trommesaet, men traditionelle trommer, men det var vist ogsaa det. Senere blev nogle af musikanterne skiftet ud, og et nyt instrument kom ind, et slags slagtoej, som vist var et stykke af et metalroer, med en diameter paa ca. 15cm, som blev slaaet paa med en metalpind. Fra vores pladser kunne vi fint observere ungdommen danse. Og det er meget taet og meget sensuelt. Men vi var jo ogsaa kommet for selv at danse - Lou-dans, vel at maerke, saa Abraham boed op paa dans, og laerte os verdens mest simple trin. Man staar overfor hinanden, holder i hinandens haender, og synkront tager man saa foerst den ene fod skraat frem, saa tilbage til udgangspunktet, saa tager man den anden fod skraat fram, og saa tilbage til udgangspunktet, og saa forfra. ...Abraham var meget imponeret over, hvor hurtigt jeg laerte det...jeg naennede ikke at fortaelle, hvor enkelt det var :)
SLANGEN I HAVEN
Mandag stod det paa kulturliv. Isabella havde laest i Lonely Planet, at der er et museum i Lisumu, og det loed ret spendende, saa det blev vi enige om, at vi hellere maatte besoege.
Vi fandt det, og det kostede 500kes at komme ind! Og det foerste der moedte os, var en naesten tom sal, hvor et par fyre sad og saa nyheder. I de to af hjoernerene stod to, smaa akvarier med smaa fisk....var det den fiskeudstilling vi havde betalt 500 for at se?? Det var jo den stoerste joke, saa! Men heldigis, var der en, der fortalte os, at vi skulle gaa rundt om det lille hus (som var salen), saa var fiskene nedenunder. Og ganske rigtigt, der var fine fisk og nogle enkelte tomme akvarier. Efter fiskene gik vi paa jagt efter de slanger og krokodiller, vi havde hoert skulle vaere der. Og slange var der ogsaa lige pludselig! Lige for foedderne af Johanne og jeg. En ca. 50cm lang, tynd foraarsgroen slange! (jeg har siden forhoert mig, og den skulle vaere harmloes) Hvor blev vi forskraekkede! Det var jo ikke lige saadan, vi havde taenkt os, vi skulle se slanger! Men ufortroedent fortsatte vi, og stoete paa "koekkenhaven", hvor forskellige urter var udstillet - hvis man altsaa kunne finde dem mellem ukrudtet :) paa vores videre faerd kom vi endelig til dyrene. Der var to krokodiller, bl.a. De laa med aaben mnd og ventede paa, at en antilope ville springe ind i munden paa dem...desvaerre var der hegn omkring dem, saa de maa noejes med den mad de faar, naar de bliver fodret 2 gange om ugen. Og saa fandt vi endelig slangerne!
Der var mange slags i hvert deres glasbur. De fleste af dem meget giftige og reciderende i skovomraader. Men de to sejeste var Rock Python (som var virkelig stor!) og Black Mamba. Den var virkelig lang, men ikke saa tyk - og saa var den groen?! Men maaske den har faaet sit navn fordi dens tunge er sort. Den var saa fin, for den naermest dansede. Og den kunne loefte hovedet ca. 40cm op over jorden (den er vist over 1 meter lang). Det sjoveste var dog det, vi senere saa - skildpadder. ...i parringstid! Der var hor over der hele! Og aldrig har jeg set noget saa sjovt som en lille han skildpadde der knalder en salat-gumlende stor hun-skildpadde. Der bliver virkelig arbejdet, og halsen straekkes, mens han stikker tungen ud og siger hhhnnngg! Og bagefter var der godt snasket paa baade hendes og hans sjold. hahahahha! Det var sjov..
Paa vej hjem fra musem kom vi forbi et lille marked, og saa gik vi amok. Og det var ikke engang saerligt dyrt, saa nu er de fleste souvenirs klaret.
Tilbage pa Sooper, relax'ede vi, og saa gik vi paa restaurant: Green Garden (her spiste vi ogsaa soenda aften). Johanne og jeg fik fisk - vi var jo traod alt ved Victoria Soeen. Det var dog ikke det helt vilde. Men fint med fisk, da vi ikke faar fisk i Nyeri.
Det var alt for denne gang, for nu skal jeg have ordnet haar.
Torsdag d. 20. maj 2010
Og saadan kom mit haar saa til at se ud. u skal det bare finpudses lidt. Det er min Rasta-"kaereste", der har lavet dem ;)
fredag den 7. maj 2010
Hvor er boernene?
Fredag d. 7. maj 2010
Saa er skolen begyndt igen (i onsdags), og det kan tydeligt maerkes, at der ikke er ligesaa mange boern. Til gengaeld er der af en eller anden uforklarlig grund en million mennesker paa gaderne hver dag kl. 15. Hvorfor?! Vi ved det ikke...
Her er til gengaeld et nyt forsoeg paa videoblog.
Det sundhedstjek jeg omtaler, er en del af en tema-uge "Nurse-week" hedder det vist. Vi der sammen med Nancy, som lavede VCT (volonteer counceling and testing), dvs. hun testede folk for HIV. Samme sted var der ogsaa nogle andre stande, som det var gratis a besoege. Der ar blodtryk, vejledning om at undersoege sig selv for brystkraeft, blodsukker maaling og...vejning. Det var den der trak mest. Men der var noget galt med vaegten. Blodtryk virkede fint - oldschool med en haandpumpe og et lille maale-ur. Blodsukker var det kun mig, der fik maalt, for Isabella var bange for at faa AIDS. Det erder dg ingen risiko for, for den lille kancetnaal blev pakket ud af en pakke + der blev knaekket en lille dims af, saa man kunne se, den ikke havde vaeret brugt foer.
Hovedsponsoren for arrangementet (som ogsaa koerer i dag og i naeste uge) hedder "Jesus Frees Ministries" og er en meget relkigioes organisaion. Vi talte med dem, der vist har startet den, to amerikanere fra vestkysten. De var forfaerdelige at hoere paa. Manden, som var den af dem, jeg talte med, fortalte mig, a han har set AIDS og saagar HIV blive helbredt af Gud! Men det er jo bare fantastisk. Saa behoever ma jo ikke passe paa, naar bare Gud er med en! Han tilboed mig ogsaa en snak om evangelierne, det syntes jeg ikke var noedvendigt.
Men det var en sjov dag, og det var skaegt at faa lavet sundhedsjek.
Imorgen (meget) tidligt skal vi til Kisumu, som ligger ved Victoriasoeen, hvor vi skal holde ferie sammen med Johanne og Lennette (to af dem, der bor i Mombassa). Fra onsdag tager Isabella tilbage til Nyeri og vi andre tager i Masai Mare.
Saa er skolen begyndt igen (i onsdags), og det kan tydeligt maerkes, at der ikke er ligesaa mange boern. Til gengaeld er der af en eller anden uforklarlig grund en million mennesker paa gaderne hver dag kl. 15. Hvorfor?! Vi ved det ikke...
Her er til gengaeld et nyt forsoeg paa videoblog.
Det sundhedstjek jeg omtaler, er en del af en tema-uge "Nurse-week" hedder det vist. Vi der sammen med Nancy, som lavede VCT (volonteer counceling and testing), dvs. hun testede folk for HIV. Samme sted var der ogsaa nogle andre stande, som det var gratis a besoege. Der ar blodtryk, vejledning om at undersoege sig selv for brystkraeft, blodsukker maaling og...vejning. Det var den der trak mest. Men der var noget galt med vaegten. Blodtryk virkede fint - oldschool med en haandpumpe og et lille maale-ur. Blodsukker var det kun mig, der fik maalt, for Isabella var bange for at faa AIDS. Det erder dg ingen risiko for, for den lille kancetnaal blev pakket ud af en pakke + der blev knaekket en lille dims af, saa man kunne se, den ikke havde vaeret brugt foer.
Hovedsponsoren for arrangementet (som ogsaa koerer i dag og i naeste uge) hedder "Jesus Frees Ministries" og er en meget relkigioes organisaion. Vi talte med dem, der vist har startet den, to amerikanere fra vestkysten. De var forfaerdelige at hoere paa. Manden, som var den af dem, jeg talte med, fortalte mig, a han har set AIDS og saagar HIV blive helbredt af Gud! Men det er jo bare fantastisk. Saa behoever ma jo ikke passe paa, naar bare Gud er med en! Han tilboed mig ogsaa en snak om evangelierne, det syntes jeg ikke var noedvendigt.
Men det var en sjov dag, og det var skaegt at faa lavet sundhedsjek.
Imorgen (meget) tidligt skal vi til Kisumu, som ligger ved Victoriasoeen, hvor vi skal holde ferie sammen med Johanne og Lennette (to af dem, der bor i Mombassa). Fra onsdag tager Isabella tilbage til Nyeri og vi andre tager i Masai Mare.
onsdag den 5. maj 2010
Nattelivet i Nyeri
Så har vi endelig oplevet lidt af det natlige liv i Nyeri. Fredag d. 30. april havde Maya og Mette (de to andre MS-volontører her i Nyeri) inviteret os hen på Banana Leaf Hotel, hvor der skulle være stammedans. Planen var, at vi skulle mødes ca. kl.19, spisemad, se dans og så sove på hotellet. Isabella og jeg ankom ca. halv syv, så kunne vi nå at gøre os klar inden maden, tænkte vi. Vi fandt receptionen og spurgte efter et værelse: ”all full”!!! Vi ringede til Mette og Maya, som kom lidt efter. De havde heller ikke noget værelse. Nu var gode råd dyre. Og det blev de så. Efter lang tid og flere forskellige forslag, foreslog kokken et nyt sted, som han var med til at promovere, og vi kunne derfor få lidt ”discount”. Stedet hedder Liza Place og er vist et girls Hostel, altså ikke et hotel, men et hostel. I virkeligheden koster et twin room 2500ksh inkl. morgenmad, hvilket er meget dyrt. Mette fik pruttet det ned til 1300ksh, hvilket stadig er dyrt for et hostel værelse. Dertil kom så taxaen (det er ikke tilrådeligt at vove sig udenfor efter mørkets frembrud. Slet ikke hvis man er kvinde, slet ikke hvis man er hvid. Desuden lå stedet et godt stykke udenfor byen – på den modsatte side af Banana Leaf), som var 250ksh hver vej = 3 gange, fordi vi jo først skulle derhen med vores ting og for at skifte tøj. Til gengæld skulle vi ikke betale indgang til arrangementet på Banana Leaf, fordi vi spiste der. Vores middag var vældig eksotisk, den bestod af 3 bacon and cheese burgere (Maya og jeg delte, fordi vi oprindeligt havde tænkt os også at dele den ret der hørte temaaftenen til, men vi kunne pludselig ikke overskue gedehovedsuppe kogt i råt blod) og pommes frittes. Vi fik burgerne, som mest af alt lignede sandwiches. Vi begyndte sultent at hugge i os, men opdagede til vores store forundring, at der ikke var nogen bøf! Det var i sandhed en ”bacon and cheese” burger. Vi spurgte, hvor kødet var blevet af? Hov, nå ja, det ville de selvfølgelig straks komme med. Bøffen kom samtidig med pommes fritterne (et godt stykke tid efter vi var blevet færdige med bacon madderne, som vi ikke havde kunnet lade være af bare sult), serveret ovenpå pommes fritterne så de lå og lignede en lille hat. Men lækkert var det, især hvis man camouflerede lidt med ”Peptang” (en slags tynd ketchup). Mens vi spiste og nød lidt øl, ventede vi på at showet skulle starte. Vi var ret spændte på, hvad det mon gik ud på, og hvilken slags dans det mon var. Det var ikke dans, viste det sig. Det var en koncert, med det typiske afrikanske musik som er præget af en slags technorytme, skinger guitar og vokalister der for det meste rammer rent men somme tider glipper. Jeg har stadig ikke helt styr på, om det er med vilje. Men kønt lyder det i hvert fald ikke, når det sker.
Men selvom dem på scenen ikke rigtigt dansede, skulle det da ikke forhindre os i at gøre det. Og pludselig inviterede den ene guitarrist os op på scenen. Mette og jeg greb chancen, de andre blev nede på gulvet – det er ikke hver dag man kommer op på scenen og danse, jo. Men selvom det var sjovt,var det også lidt pinligt på den der mzungu-agtige måde. Det viste sig heldigvis, at vi ikke var de eneste, der gik op på scenen i tide og utide. En eller anden fyr, der tydeligvis selv syntes han var ret fræk, dansede i hvert fald igennem i et godt stykke tid. Episk. Vi ringede til vores taxa (kokkens ven) ved halv 1 tiden, for så var vi allerede ret trætte, og Isabella og jeg skulle jo op til bryllup lørdag morgen. Men trods det, at den blev lidt dyr, var det en fin aften, og det var rart at ses med de andre danskere :)
PS Jeg undskylder for, at jeg ikke laver videoblog, men det er som om internettet ikke rigtigt vil samarbejde i øjeblikket.
Guidet tur i Nyeri Town
Vi forsoeger at gaa til arbejde i oejeblikket. Baade for at spare penge og smide et par kilo, og saa er det oftest ogsaa lidt hyggeligere end den bumlende mutatu, i hvert fald hvis man har ro og overskud til at laegge maerke til sine omgivelser. Turen fra Kangemi til Down Town tager ca. 20 minutter og byder, ud over skraldespisende koeer, paa snesevis af boder, som saelger alt fra sengetoej, tasker, toej og sko til toiletpapir, bind, gryder, knive, kopper, kiks, sodavand og frugt. Alt dette pakkes hver aften ned i store saekke, slaebes hjem, og pakkes saa hver morgen (undtagen soendag) ud igen og stilles fint op, og det er dét vi ser paa vores morgentur. Foruden boderne, passerer vi adskellige smaa skoler, saagar en lille moskee samt det offentlige hospital. Laengere inde mod byen, paa den modsatte side af boderne, kan man foelge med i, hvordan der snedkereres baade senge og kister, og hvordan beton-stoebte gravstene males og dekoreres med den stoerste opfindsomhed. Snedkernes boder bliver efterhaanden til maskinvaerksteder og hardware stores, og olie og metaldele ligger overalt. Saa ved vi, at vi naesten er ved den vej, der drejer ned mog KENWA og slummen. Her fortsaetter mekanikervirksomheden og matatuer i forskellig stand staar i vejkanten. Blandet med mekanikerne er der smaa "general stores", som saelger alt, selvom de er paa stoerrelse med et menneskehoejt hundehus. En lille biograf er der ogsaa, hvor lydene fra kikuyu-film stroemmer ud.
Turen ad denne vej har udviklet sig til en kunst i at skiftevis ignorere og svare "fine" paa de unge fyres til tider lettere ubehoevlede forsoeg paa at komme i kontakt med "wazungu", "Americans", "meri" eller hvad de nu finder paa at kalde os paa hhv. engelsk, swahili og kikuyu.
Efter et sving til venstre og saa til hoejre og venstre igen, naar vi Kiawara slums, hvor KENWA ligger. Vejen er lavet af mudder og skrald, og vi betragtes i vores kamp for ikke at glide og falde af gederne, som enten ligger og slapper af paa en trappesten, eller staar i en bunke skrald og roder efter lidt godter. Somme tider sker det, at nogle boern fnisende sprutter "How are you?!"; men de er begyndt i skole nu, saa vi maa noejes med gederne fremover. Efter at have forceret trappen, som kan slaa ihjel under regnvejr, er vi endelig fremme, og kan begynde at rense vores sko for mudder inden vi skifter til ‘flip-flops’ og begynder arbejdet.
Nyeri Town er egentlig ikke saerligt stor, og bestaar af nogle enkelte hovedveje: Den, der gaar til Nairobi eller Karatina, den til Kangemi og dem, der gaar den anden vej ud af byen (mod nord-vest). Langs den nordlige side af byen, loeber Chania-floden ['Tjanya] mod oest. Det er ogsaa her slummen ligger, som gaar over i at blive Kangemi et sted mod oest.
Den vej, der loeber fra Kangemi i oest mod Aberdare i vest, er yderste, nord-oestlige del af Down Town. Den syd-vestlige afgraensning udgoeres af vejen til Nairobi. Mellem disse to ligger hovedhandelsgaden parrallelt samt nogle smaa tvaergaaende veje. Her vrimler det med butikker af en hver art, gadesaelgere med frugt, ristede majskolber og popcorn. I "mellemrummene" er der frugt- og groent markeder, skraedderne og det store toejmarked, hvor man for 100-350ksh kan vaere heldig at finde et fint stykke toej fra H&M, Only eller andre internationale maerker – kun let brugt (vi har spekuleret en del over, hvor de faar det her genbrugstoej fra – jeg troede i hvert fald, at det toej, jeg afleverede til genbrug, blev delt gratis ud til fattige noedlidende).
Det er ogsaa muligt at faa sig en bid mad paa de mange "hotel"s (som vist bare daekker over café), hvor der serveres forskellige smaaretter, bl.a. te og chapatti, og man bliver maet for 50-60ksh. Gaar man mod nord-vest, kommer man til en del rundkoersler, matatu-stationer (upper- and lower stage) og et par af byens posthuse. Det er ogsaa her, man finder de stoerre og dyrere restauranter. Fortsaetter man, og er man paa den nord-oestlige side, kommer man til Baden Powells grav. Det er dog ikek lykkedes os at se den endnu, da man vist skal vaere i foelgeskab med spejdere for at faa lov, saa vi maa alliere os med pigespejderne, som ligger naesten samme sted, eller saadan noget. Det er i denne del af byen, der er mere stille og mindre befolket, og maaske er det ogsaa den dyre del af byen; det er I hvert fald her, der er banker og hegn, og golf-klubben ligger ogsaa den vej.
(billeder kommer en dag hvor jeg har fundet ud af, om min computer virker og om mine usb-stik virker og hvor jeg har tid og hvor internettet er fint og hvor jeg ikke har siddet foran en computer hele dagen og tegnet i Paint for at lave brevpapirs logo for KENWA...)
søndag den 2. maj 2010
"Jeg er for kendt til det her sted..."
..ja, den sang er lidt blevet vores motto, for nej, hvor det foeles som at vaere kendt at gaa rundt paa gaderne somme tider. Nogle gange overvejer jeg at anskaffe mig burka og handsker, bare for at faa lov at gaa lidt i fred og slippe for, at alle mulige unge, gamle, maend, kvinder og boern raaber paa baade engelsk, swahili og kikuyu efter en! Det er lige til at klare med boernene og dem, der bare siger how are you eller hello. Men naar de taler swahili eller siger andre ting, er det viildt irriterende. Ogsaa naar de laver deres stemme om (!!) - vi har oplevet flere gange, at de unge fyre naermest anlaegger falst, naar de siger "how are you". Det er vist nok fordi, de forsoeger at efterligne vores accent, men det virker mest af alt ret spottende og flabet. Hmpf! ;)
Soendag 2. maj 2010
A WEEK AT THE OFFICE
We har i denne uge vaeret virkelig meget paa kontoret, hvilket egentlig har vaeret ret fint, for vi har haft foelgende arbejdsdeling: Den ene renskriver den ene halvdel af Josephs haandskrevne rapport mens den anden laeser, hvorefter man bytter, og saa fri ca. kl. 14. Passer mig fint. Og oven i det, har vi haft to Group Therapy. En for voksne, onsdag og en for boern, fredag. Vi blev sat til at "dukumenter" - dvs. at tage billeder. Og saa hjalp vi med at gaa i Samrat supermarked og koebe ca. 40 pakker toastbroed og 30 liter maelk (60 poser a 500ml) som vi saa var med til at dele ud til de deltagende. Det gentog sig fredag, bare med 35 liter maelk. Problemet var saa bare, at der i mellemtiden var kommet naesten dobbelt saa mange boern! (rygtet om gratis mad havde garanteret spredt sig, da det primaert var boern fra omraadet - dvs. slummen) Saa pludselig var det lidt svaert at faa det hele til at gaa op, men med Mary Wangechis kyndige hjaelp fik alle boern dog lidt.
BARNEPIGER OG KAOS-MORGENER
Igen i denne uge har vi haft barnepiger, fordi mor har vaeret paa kursus i tegnsprog. Ann kunne ikke denne gang, saa istedet havde vi lidt forskellige, bl.a. en ung fyr paa ca. 15, Kinyua. Han har naermest boede hos os i snart to uger, og vi er aerlig talt ved at vaere lidt traette af ham, for han er lidt uopdragen til tider og saa stirrer han saa meget, at vi har faaet mistanke om, at han kun er der fordi der er to unge, hvide piger i huset!
De andre barnepiger har vaeret Mary Wangechi og [Monaidi] (ved ikke rigtig hvad hun hedder, men det lyder ca. saadan). Det har resulteret i nogle afsindige morgener, hvor der er blevet spillet musik, stroeget toej og vasket gulv samt snakket, raabt og grinet fra kl. 6 om morgenen! (og vi staar foerst op kl. 7). Men den vaerste dag var dog alligevel fredag, hvor mor var kommet hjem, blot for at skulle til Nairobi. Det betoed at hun skulle tidligt op, og med hende ogsaa boernene, af en eller anden grund, selvom de har ferie. Det betoed larm fra kl. seks igen, ogsaa selvom jeg 3 gange var ude at bede dem om, maaske at vaere stille, for vi proevede at sove "oooh!" var svaret medfulgt af store oejne og en overrasket med forstaaende nikken. Stilheden varede praecis indtil jeg havde lukket doeren efter mig ind til vaerelset. Ude af oeje, ude af sind - er det ikke saadan? Fredag er vores sove-laenge-dag, dvs. til kl. 8, men det var ikke meget soevn vi fik fra kl. 6 til 8. Tak familie.
Til gengaeld har vi i dag vaeret paa besoeg hos vores soedeste barnepige, Ann. Vi skulle rigtigt have vaeret med hende i kirke, men hun sov over sig...og havde slukket sin telefon. Saa da vi ikke kunne finde hende, der hvor vi havde aftalt at moedes, gik vi selv ned til kirken. Her var hun ikke, og vi gik derfor hele vejen tilbage ned mod det omraade, vi vidste hun boede. Heldigvis moedte vi der lillebror Allan, som fulgte os over til hende. Hun var meget ked af, at h un ikke havde skrevet, men hun havde ikke flere penge paa sin mobil, og det viste sig, at hun var lidt skidtmas, saa hn var hurtigt tilgivet (vi vil til hver en tid heller sidde og hyggesnakke over en kop te end i kirke, saa ingen skade sket paa den front). Saa istedet for kirke havde vi en hyggelig morgen-veninden-snak i Anns lille vaerelse med seng og sofa, intet bad og toilet (er vist noget hun deler med de andre beboere et sted i en baggaard). Men hyggeligt var der :)
Soendag 2. maj 2010
A WEEK AT THE OFFICE
We har i denne uge vaeret virkelig meget paa kontoret, hvilket egentlig har vaeret ret fint, for vi har haft foelgende arbejdsdeling: Den ene renskriver den ene halvdel af Josephs haandskrevne rapport mens den anden laeser, hvorefter man bytter, og saa fri ca. kl. 14. Passer mig fint. Og oven i det, har vi haft to Group Therapy. En for voksne, onsdag og en for boern, fredag. Vi blev sat til at "dukumenter" - dvs. at tage billeder. Og saa hjalp vi med at gaa i Samrat supermarked og koebe ca. 40 pakker toastbroed og 30 liter maelk (60 poser a 500ml) som vi saa var med til at dele ud til de deltagende. Det gentog sig fredag, bare med 35 liter maelk. Problemet var saa bare, at der i mellemtiden var kommet naesten dobbelt saa mange boern! (rygtet om gratis mad havde garanteret spredt sig, da det primaert var boern fra omraadet - dvs. slummen) Saa pludselig var det lidt svaert at faa det hele til at gaa op, men med Mary Wangechis kyndige hjaelp fik alle boern dog lidt.
BARNEPIGER OG KAOS-MORGENER
Igen i denne uge har vi haft barnepiger, fordi mor har vaeret paa kursus i tegnsprog. Ann kunne ikke denne gang, saa istedet havde vi lidt forskellige, bl.a. en ung fyr paa ca. 15, Kinyua. Han har naermest boede hos os i snart to uger, og vi er aerlig talt ved at vaere lidt traette af ham, for han er lidt uopdragen til tider og saa stirrer han saa meget, at vi har faaet mistanke om, at han kun er der fordi der er to unge, hvide piger i huset!
De andre barnepiger har vaeret Mary Wangechi og [Monaidi] (ved ikke rigtig hvad hun hedder, men det lyder ca. saadan). Det har resulteret i nogle afsindige morgener, hvor der er blevet spillet musik, stroeget toej og vasket gulv samt snakket, raabt og grinet fra kl. 6 om morgenen! (og vi staar foerst op kl. 7). Men den vaerste dag var dog alligevel fredag, hvor mor var kommet hjem, blot for at skulle til Nairobi. Det betoed at hun skulle tidligt op, og med hende ogsaa boernene, af en eller anden grund, selvom de har ferie. Det betoed larm fra kl. seks igen, ogsaa selvom jeg 3 gange var ude at bede dem om, maaske at vaere stille, for vi proevede at sove "oooh!" var svaret medfulgt af store oejne og en overrasket med forstaaende nikken. Stilheden varede praecis indtil jeg havde lukket doeren efter mig ind til vaerelset. Ude af oeje, ude af sind - er det ikke saadan? Fredag er vores sove-laenge-dag, dvs. til kl. 8, men det var ikke meget soevn vi fik fra kl. 6 til 8. Tak familie.
Til gengaeld har vi i dag vaeret paa besoeg hos vores soedeste barnepige, Ann. Vi skulle rigtigt have vaeret med hende i kirke, men hun sov over sig...og havde slukket sin telefon. Saa da vi ikke kunne finde hende, der hvor vi havde aftalt at moedes, gik vi selv ned til kirken. Her var hun ikke, og vi gik derfor hele vejen tilbage ned mod det omraade, vi vidste hun boede. Heldigvis moedte vi der lillebror Allan, som fulgte os over til hende. Hun var meget ked af, at h un ikke havde skrevet, men hun havde ikke flere penge paa sin mobil, og det viste sig, at hun var lidt skidtmas, saa hn var hurtigt tilgivet (vi vil til hver en tid heller sidde og hyggesnakke over en kop te end i kirke, saa ingen skade sket paa den front). Saa istedet for kirke havde vi en hyggelig morgen-veninden-snak i Anns lille vaerelse med seng og sofa, intet bad og toilet (er vist noget hun deler med de andre beboere et sted i en baggaard). Men hyggeligt var der :)
Abonner på:
Opslag (Atom)