"Jeg er for kendt til det her sted..."

..ja, den sang er lidt blevet vores motto, for nej, hvor det foeles som at vaere kendt at gaa rundt paa gaderne somme tider. Nogle gange overvejer jeg at anskaffe mig burka og handsker, bare for at faa lov at gaa lidt i fred og slippe for, at alle mulige unge, gamle, maend, kvinder og boern raaber paa baade engelsk, swahili og kikuyu efter en! Det er lige til at klare med boernene og dem, der bare siger how are you eller hello. Men naar de taler swahili eller siger andre ting, er det viildt irriterende. Ogsaa naar de laver deres stemme om (!!) - vi har oplevet flere gange, at de unge fyre naermest anlaegger falst, naar de siger "how are you". Det er vist nok fordi, de forsoeger at efterligne vores accent, men det virker mest af alt ret spottende og flabet. Hmpf! ;)

Soendag 2. maj 2010
A WEEK AT THE OFFICE
We har i denne uge vaeret virkelig meget paa kontoret, hvilket egentlig har vaeret ret fint, for vi har haft foelgende arbejdsdeling: Den ene renskriver den ene halvdel af Josephs haandskrevne rapport mens den anden laeser, hvorefter man bytter, og saa fri ca. kl. 14. Passer mig fint. Og oven i det, har vi haft to Group Therapy. En for voksne, onsdag og en for boern, fredag. Vi blev sat til at "dukumenter" - dvs. at tage billeder. Og saa hjalp vi med at gaa i Samrat supermarked og koebe ca. 40 pakker toastbroed og 30 liter maelk (60 poser a 500ml) som vi saa var med til at dele ud til de deltagende. Det gentog sig fredag, bare med 35 liter maelk. Problemet var saa bare, at der i mellemtiden var kommet naesten dobbelt saa mange boern! (rygtet om gratis mad havde garanteret spredt sig, da det primaert var boern fra omraadet - dvs. slummen) Saa pludselig var det lidt svaert at faa det hele til at gaa op, men med Mary Wangechis kyndige hjaelp fik alle boern dog lidt.

BARNEPIGER OG KAOS-MORGENER
Igen i denne uge har vi haft barnepiger, fordi mor har vaeret paa kursus i tegnsprog. Ann kunne ikke denne gang, saa istedet havde vi lidt forskellige, bl.a. en ung fyr paa ca. 15, Kinyua. Han har naermest boede hos os i snart to uger, og vi er aerlig talt ved at vaere lidt traette af ham, for han er lidt uopdragen til tider og saa stirrer han saa meget, at vi har faaet mistanke om, at han kun er der fordi der er to unge, hvide piger i huset!
De andre barnepiger har vaeret Mary Wangechi og [Monaidi] (ved ikke rigtig hvad hun hedder, men det lyder ca. saadan). Det har resulteret i nogle afsindige morgener, hvor der er blevet spillet musik, stroeget toej og vasket gulv samt snakket, raabt og grinet fra kl. 6 om morgenen! (og vi staar foerst op kl. 7). Men den vaerste dag var dog alligevel fredag, hvor mor var kommet hjem, blot for at skulle til Nairobi. Det betoed at hun skulle tidligt op, og med hende ogsaa boernene, af en eller anden grund, selvom de har ferie. Det betoed larm fra kl. seks igen, ogsaa selvom jeg 3 gange var ude at bede dem om, maaske at vaere stille, for vi proevede at sove "oooh!" var svaret medfulgt af store oejne og en overrasket med forstaaende nikken. Stilheden varede praecis indtil jeg havde lukket doeren efter mig ind til vaerelset. Ude af oeje, ude af sind - er det ikke saadan? Fredag er vores sove-laenge-dag, dvs. til kl. 8, men det var ikke meget soevn vi fik fra kl. 6 til 8. Tak familie.

Til gengaeld har vi i dag vaeret paa besoeg hos vores soedeste barnepige, Ann. Vi skulle rigtigt have vaeret med hende i kirke, men hun sov over sig...og havde slukket sin telefon. Saa da vi ikke kunne finde hende, der hvor vi havde aftalt at moedes, gik vi selv ned til kirken. Her var hun ikke, og vi gik derfor hele vejen tilbage ned mod det omraade, vi vidste hun boede. Heldigvis moedte vi der lillebror Allan, som fulgte os over til hende. Hun var meget ked af, at h un ikke havde skrevet, men hun havde ikke flere penge paa sin mobil, og det viste sig, at hun var lidt skidtmas, saa hn var hurtigt tilgivet (vi vil til hver en tid heller sidde og hyggesnakke over en kop te end i kirke, saa ingen skade sket paa den front). Saa istedet for kirke havde vi en hyggelig morgen-veninden-snak i Anns lille vaerelse med seng og sofa, intet bad og toilet (er vist noget hun deler med de andre beboere et sted i en baggaard). Men hyggeligt var der :)