De sidste dage paa Daraja

Vi har haft sidste undervisningsdag paa Platformen, og senere i dag skal jeg pakke min taske (ved ikke helt hvordan det skal lade sig goere) og vi skal goere rent.
Men inden det, havde vi en fodboldkamp mod Daraja-pigerne. Det var fedt. Og jeg var sgu med paa banen!
I morgen tager vi saa til Nairobi, og maaske besoeger vi Kibera. Det bliver spaendende.

Volontoerne fester, og foeler sig haevet over Den Brittiske Armé
I gaar var vi til fest paa Sportsman Arms Hotel (det er vist et hotel, der primaert gaester den brittiske haer), og der var mange, mange soldater og desrfor desvaerre ogsaa en masse sorte ludere.. Og efter at have laest Eksil og Revolution, er det virkelig en ubehagelig cocktail at se paa, for man ved bare, at de piger ikke har andre muligheder, og at de ikke bryder sig om arbejdet, og at det er soldaterne selv, der har skabt det marked. Mange af os faldt selvfoelgelig i snak med britterne. Og aah, Gud, hvor er de uintelligente visse af dem! Og meget lidt koenne...!!! Nogle af dem er virkeligt patriotiske - paa den daarlige maade. Og nogle af em gik meget op i, at Kenya jo har vaeret under brittisk mandat. Puha. Enkelte af dem var dog flinke nok, og dem var det ogsaa muligt at foere en samtale med. Men andre, som Scott og Billy fra hhv. Windsor og Liverpool var virkelig ikke de hurtigste scootere paa kajen..De vidste ikke hvad et gedekid hedder paa engelsk! (jeg spurgte dem nemlig, da det eneste jeg kunne komme paa, var baby-goat (forklaring paa dette spoergsmaal foelger senere). Og deres forslag var calve eller lamb!! De vidste heller ikke, hvor Danmark laa, men de vidste at de ikke kan lide tyskere og franskmaend...tsk!
Dét med gedekiddet kommer sig af, at da vi skulle koere til byen i vores matatu (det vidste de forresten heller ikke, hvad var), blev vi stoppet af en meget oproert dame – hun var helt paa graadens rand! Og saa tog hendes mand noeglerne fra bilen (som godt kunne koere uden) og vi koerte paa politistationen (nogle blikskure midt ude paa shambaen) og den anden matatu maatte foelge efter. Her fik vi lige nogle stikord om, at matatuen vist havde ramt et gedekid paa vejen til skolen for at hente os, men saa ikke mere. Og saa kunne vi ellers sidde i en taendt matatu og se paa, at der blev forhandlet paa livet loes om, hvorvidt den ged var blevet ramt, hvad det skulle koste osv. osv. Efter godt 3 kvarter var de enedelige faerdige, og vi kunne komme afsted (og vi havde en aftale paa en restaurant en halv time senere, og det ville tage os ca. 3 kvarter inden vi tidligst ville kunne vaere der). Afrika!! Men det endte altsaa med, at vores chauffoerer indvilgede i at betale for medicin til den lille ged, som kun lige kunne staa paa benene..!

I dag har vi spist frokost i Trout Tree, som er en oerred restaurant, som ligger i et trae, og saa er der nogle sjove hvide og sorte aber som hopper rundt i traerne ved siden af! Det var ret vildt, og saa var maden formidabel (man kunne nemlig ogsaa faa andet en fisk, bl.a. nogle laekre grillspyd!)

Sunday service paa Daraja

Baade forrige soendag o gdenne soendag var vi nogle, der deltog i sunday service sammen med pigerne (det endte nemlig med, at jeg blev soendag, og foerst tog til Nairobi mandag (hvor jeg er i skrivende stund)). Det var en fantastisk oplevelse! Kirke er saa absolut ikke det samme her som i Danmark!! Det er trommer, sang og dans. De er saa seje, pigerne. For der er ogsaa et punkt paa programmet som hedder 'personal songs' og saa stillede de sig bare op enkeltvis eller et par stykker og sang en sang. Vi danskere skulle ogsaa op og synge, og vi sang I oesten stiger solen op, Regnvejrsdag i November og den anden soendag sang vi Noget om helte. Det var fedt.

Maasaier i baghaven!
I torsdags havde vi besoeg af nogle af vores laerer, James’ bekendte/stammefolk – maasaier, som dansede og sang og hoppede for os!! Saa nu er i hvert fald et af mine billeder fra det foerste blog-indlaeg opfyldt! :) Efter dansen var der mulighed for at koebe nogle maasai-smykker! Saa nu er jeg selvfoelgelig fattig paa penge men rig paa fine perlesmykker :) (Saa fik jeg faktisket billede af maasaier, som hopper)
Om fredagen (i gaar) laerte James os om nogle af maasaiernes skikke og bagefter besoegte vi noget af hans familie (en af hans broedre og dennes familie samt mor (som er en af James’ 11 stedmoedre(!!)). Den hjalp vi med at hente vand i dunke baaret med en snor om hovedet, til at lave mudder, som skulle bruges til at bygge en vaeg i et hus (pinde paa tvaers og langs med mudder klinet imellem) og andre hjalp med at bygge et hegn. De havde nogle soede smaa boern som vi lavede lidt klappelege med, og de havde ogsaa nogle faa uger gamle gedekid, som vi fik lov at holde!! (nuuuh, hvor soedt!!) Det var meget spaendende at besoege maasaifamilien, og det var vildt givende at vaere med til at masse vand og jord sammen til mudder med foedderne og se, hvordan de lever – saadan naesten helt taet paa. (James havde ogsaa maasai-vaaben med, saa her proever jeg at skyde med bue. Han havde ogsaa sin traditionelle klaededragt med, som Anne har paa her)

Tankespind
Hmm, det er pudsigt. Jeg kan maerke, at jeg nu har vaeret her saa laenge, at jeg er begyndt at taenke meget over, hvem jeg er og, hvem jeg gerne vil vaere. Finde mine vaerdier. Det er en fed foelelse, og ogsaa svaert, for der bliver sat nogle hoeje idealer inde i mit lille hoved! Som jeg er lidt i tvivl, om jeg kommer til at kunne holde.

Og saa lige et billede af vores to helt fantastiske laerere, Jessi og James.

Den triville hverdag...blandt andet!

I løbet af denne tredje uge på Platformen har vi dels fremlagt de opgaver vi lavede i sidste uge, min gruppe havde om Fairtrade, og det gik fint nok. Og så er vi gået i gang med nogle projekter, min gruppe (Randi, Lenette og Camilla) er ved at udvikle et koncept vi kalder ”Hvorfor går du i skole?” som indtil videre handler om, at vi vil have både danske og kenyanske skolebørn til skriftiligt eller på anden visuel måde at udtrykke sig om, hvordan de oplever skole, og hvad de synes om at gå i skole. Dette skal så samles og bruges enten blot til oplysning eller til fundraising til fx en skole eller et projekt i Kenya. Det er stadigvæk meget spædt og kun på tegnebrættet, men vi er ved at kredse os ind på, hvad det skal blive til.
Det var også i løbet af denne uge, at jeg vidst havde min reaktions-periode (som er noget vi lærte om på grundkurset, og er, når man pludselig reagerer på at være kommet et andet sted hen, og det kan være meget forskelligt fra person til person) og onsdag var jeg ved at begynde at græde to gange, fordi jeg kun havde ca. 30 minutters fri hele den dag, og alt pludselig var så uoverskueligt og stresset med alle de opgaver og ting og sager vi skal lave. Men det er heldigvis gået over igen, og jeg er glad for at være her :)

Fredag var vi inde i byen det meste af dagen, og om aftenen spiste vi på en restaurant, Congoni, sammen med Kirsten og Marie – vores facilitatorer (altså lærere), og det var rigtigt hyggeligt + vi kunne få lov at drikke en øl! Skuffende nok, har de kun almindelig pilsner her (mange forskellige, dog) og så en enkelt Guinnes, stout, som faktisk var ok. Desværre var der også noget lidt ærgerligt ved denne aften, det første var, at det tog ca. 2 timer at få maden, hvilket betød at vi kom ret sent hjemad. Derudover havde det regnet virkelig meget om eftermiddag = jordvejene forsvinder i mudder, og matatu'erne (de små minibusser man kører med hernede) kan ikke køre på de værste af den slags veje. Og sådan en vej er der så hen til Daraja School, og den er ca. en halv kilometer lang eller mere. Dvs. at vi måtte gå i mørke i leret mudder. Først med klipklap'erne på, senere måtte jeg tage mine af og gå i bare tæer, som udviklede sig til en slags sko af mudder og småsten – av! Og især fordi lørdag ventede med en-dagstur til Mount Kenya med afgang kl. 7 fra Daraja – og jeg havde endnu ikke pakket!

Lille tur op ad Mount Kenya...
Lørdag vågnede jeg alt for tidligt, fordi jeg tænkte på de par ting jeg ikke havde fået pakket om aftenen, men blev liggende, (Dette var saa viewpointet som vi kaempede os frem til...der hvor alle skyerne er, var det meningen at man skulle kunne se toppen af Mnt kenya...) og stod op ca. kvart over seks for at pakke færdig og spise lidt morgenmad (brød med peanutbutter pr. selvindkøb). Vi nåede alle (8) op til Darajas indgang kl. 7, men der var ingen bil til at hente os, for vejen var stadig temmelig smadret. Så på den igen igennem mudderhelvede.
Denne gang dog iført Rikkes vandrestøvler og -sokker (hun er min helt!!) Ved den lidt bedre jordvej mødte vi bilen, som kørte os til Mount Kenya. Vi blev kørt hele vejen op til den første camp (Old Moses), som ligger ca. 3300m over havoverfladen. Derfra var det på med de små tur-rygsække, og så ellers afsted. I starten gik det fint, for jeg havde den lille rygsæk (My og jeg havde delt hendes 30 liters og så puttet lidt ekstra i min Häglöfs), så det var lækkert. Da vi efter noget tid byttede, var jeg lige ved at dejse om. For mine lunger kunne vist ikke helt overskue den ekstra anstrengelse det var at junglere rundt med en tungere taske og så vandre stødt videre i den tynde luft, så jeg måtte lige sidde ned, før jeg kunne fortsætte! Den 16 km lange tur (8 op, 8 tilbage) var hård, men fed, for den fik mig til at få min friluftslivslyst lidt tilbage!! Ju-hu! Men nøhj, hvor var det hårdt! Jeg er vildt imponeret over de 6 fra holdet der i sidste weekend besteg hele bjerget (ca. 4885m over havoverfladen)!! For de havde ca. 20kg på ryggen, og gik hele vejen nede fra gaten (ca. 2000m)! Jeg var ved at give op allerede halvejs gennem de første 8km! :) Men jeg klarede det hele vejen op til viewpointet (ca. 3800m) og tilbage igen – uden højdesyge! Dog har jeg temmelig ondt i hovedet lige nu... Men det er fedt, at jeg fik taget mig sammen til at gøre det! Dog fik vi ikke set toppen af Mount Kenya fra view-pointet, for der var vildt diset/vildt mange skyer. Det så ret vildt ud – det lignede nærmest, at vi ville blive lidt vild og taget til fange af de underjordiske! Det gjorde endvidere, at der faktisk var ret koldt og ret fugtigt. Det betød også, at det havde regnet en del, længere nede af bjerget, og at den stjele vej ned i bil var meget mudret...vi skøjtede rundt i den bil! Og eftersom det var en slags militærbil = et telt på hjul, og ingen vinduer, kun åbent ud til det fri, blev Natacha, som sad yderst, på et tidspunkt angrebet af grene og kviste, da vi gled lige lovlig langt ud i rabatten! Og ikke nok med det. Da vi så endelig var kommet på asfaltvej, punkterede vi.... Yes! Regn er fedt. :) Og nu er jeg træt, og glæder mig til at komme over og sove.
Men inden jeg gør det, vil jeg lige ønske Cathrine Clausen TILLYKKE med at være blevet mor til en lille, velskabt pige, i mandags d. 15. marts!!

Abebrøl og myggestik (uden malaria, bare rolig!) her fra! ;)

3 dage som turist - Samburu Safaripark

Bare rolig, jeg er blevet rask, og blev det faktisk dagen efter jeg lagde bloggen op, men har ikke været på nettet siden. For siden sidst har jeg været på safari i Samburu i 3 dage. Der var meget, meget varmt! For det ligger nemlig ikke oppe i bjergene ligesom Platformen.
Vi var 5 afsted på denne tur, og det var: My, Randi, Lenette, Karen og mig. Vores chauffør var ham der hedder Eliud, som er ham, der arrangerer alle vores ture. Han vidste vildt meget om dyrene og især om fugle. Og det var meget heldigt, for vi så ikke så mange dyr. For i forbindelse med, at det regnede så meget i starten af marts, var floden gået over sine breder og havde oversvømmet en masse! Derfor måtte alle lodges'ne omkring floden lukke, og nogle var nærmest skyllet væk! Der var også en bro, er var blevet ødelagt.
Men pga. af vandet, var leoparderne gået et andet sted hen, så selvom vi brugte ca. 4 timer på at lede efter leoparder fandt vi ingen. I stedet fik vi set 3 løvinder. 2 af dem meget tæt på!! de gik helt tæt rundt om vores bil, men var ikke interesseret i os – heldigvis, for vi havde både åbent tag og vinduer!! Ud over løver så vi en million elefanter (mindst!) - også baby elefanter! Vi så også nogle sjældne dyr, som kun findes i Samburu, og det var: Giraf-antiloper (små antiloper med meget lang hals) og Oryx (som er en stor, grå antilope-agtig en, med helt spidse og lige horn). Vi så også dig-digs (ved ikke hvordan det staves, men det lyder sådan når man siger deres navn), de er nogle bitte små antilope, der ikke er meget større end en hare, og altid går i par – hvis magen dør, ofrer den anden sig til fx løven eller leoparden!!

Om natten sov i små, meget varme iglo-telte – inde i selve parken! Det vil sige, at der var elefant-trut og aber over det hele (hvilket også betød, at vi var nødt til at have alt af værdi på os, så ikke aberne kunne få fat på det og lege med det eller splitte det ad). Vi fik to gange et meget tæt besøg af aber, første gang var, da en af aberne sprang op på bordet og stjal vores kiks (lidt a la Meeko i Pachahontas), og jeg tog min sko i hånden og jagede aben væk (jeg var nemlig lidt bange for den, og var i gerningsøjeblikket sikker på, at min lette kondisko ville være det perfekte forsvarsmiddel mod baviantænder og -klør... :))
Om aftenen 1. dag, da vi sad og spiste i gaslampens og billernes skær, fik vi besøg af den sødeste lille fyr. Den har navnet Jeannet-cat, og ligner lidt en kat, som nogen har presset på fra begge sider, for den er nemlig i virkeligheden en slags mår, og er derfor meget lang og tynd. Dens pels var meget flot, den var plettet på kroppen og stribet på halen og lignede lidt en blanding af en lille leopard og en vaskebjørn i grå-brunlige farver.
Søndag var vi på morgen game-drive (det hedder der, når man leder efter dyr..), og i middagsheden fik vi lov til at komme over på en Lodges og betale os fra at låne deres swimming pool! Juhu! Og så blev der solbadet også! ...hvilket har resulteret i, at jeg nu har bikini på – også når jeg tager den af, for jeg blev helt krebs trods 3 gange faktor 30 i løbet af tre timer! (heldigvis blev jeg ikke skoldet på ryggen!!)
Men det vildeste og sjoveste vi oplevede (ud over løverne, selvfølgelig) var, at Eliud gav os lov til at køre jeepen! Så jeg lavede game-drive, og ledte os til en skildpadde, som var meget fin! My kørte os, men Eliud ledte hende ind i noget mudder, så hun sad fast OG kørte ind i en træstamme, der lå på jorden!! :D
Da vi skulle hjem mandag, fik Randi lov at køre fra campen og ud til porten, og hun fik lov at køre ret stærkt, det var sjovt! Og hun var god til at undgå huller. Dog var der lige et øjeblik, vi vist alle blev lidt bange: Da der kom en bil i mod os, og Randi glemte, at man i Kenya kører i venstre side! (det er, by the way, også vildt underligt at sætte sig ind i en bil i den "forkerte" side! Først kunne jeg slet ikke finde ud af, hvilke pedaler jeg skulle bruge, om de sad rigtigt og sådan. Men det gjorde de heldigvis! :))

PS Paa vejen til Samburu, havde vi vores foerste ubehagelige oplevelse med gadeboernene her. De fleste af dem sniffer lim, og derfor boer man ikke give dem penge, men mad, hvis man oensker at give dem noget. Men det, der var ubehageligt var, at i mens vi sad i jeepen og ventede paa, at vi skulle koere, kom der 5-6 unge drenge (mellem ca. 9 og 19) hen til bilens ruder og forsoegte at faa os til at give dem penge, samtidig med at de sagde sjofelheder. dette var egentlig ikke det vaerste. Det vaerste var, at de helt aabenlysst stod med deres limflasker i haanden som de baade sniffede og slikkede paa. Og det udtryk, de havde i oejnene og deres fjogede smil. De er helt lost, og det er forfaerdeligt at vide, at selvom man ville, er det ikke muligt at hjaelpe dem, for de er saa smadredei deres hjerner af lim, at de ikke laengere kan taenke ordentligt! Oev, det var ikke rart. Og saa ud og vaere turist bagefter! Puh...

PPS. Jeg kan forresten anbefale en god bog (/triologi): Jakob Ejersbos Eksil (+ Revolution og Liberty). Jeg er lige gaaet igang med Revolution efter at have laest Eksil, og han skriver SAA fantastisk, selvomd et er meget kynisk. Laes dem!! :)

Sygdom

Saa blev jeg syg. Det startede faktisk allerede mandag, hvor jeg bare var vildt traet, saa det var ikke slemt.
Tirsdag havde jeg saa lidt daarlig mave, men tog alligevel med til byen, og havde det egentlig fint resten af dagen. Men aftalte dog med Rikke at bytte koeje om natten (hun sover normalt nederst, og jeg oeverst), hvilket viste sig at vaere ret nyttigt, da jeg virkelig fik det skidt om natten. Det fortsatte saa hele onsdag, og jeg forsoegte at komme igennem uden at tage piller (for kroppen har bedst af, selv at komme over sygdomme af denne art...), men maatte alligevel ty til baade idoform og senere en halv (=250mg) cyprofloxacin, for jeg havde nemlig ogsaa lidt feber. I gaar (altsaa stadig onsdag) var jeg naermest ikke ude af sengen, og fik ca. 2 stykker toastbroed og en skefuld ris ned (heldigvis kom intet af det op igen!!). I dag har jeg saa bare vaeret sloej, men var oppe i morges til morgenmad og Swahili, men maatte laegge mig igen, ogsaa hen over frokost, og har saa vaeret lidt oppe igen, spist lidt frugt (skyllet i rent vand!) og ogsaa en smule aftensmad. Jeg er oem i hele kroppen af at have ligget i sengen et helt doegn og har ogsaa vaeret for kold somme tider, tror jeg. Saa nu taenker jeg at jeg ogsaa snart skal i seng igen, saa jeg kan blive frisk til paa loerdag, hvor vi skal paa safari.
Naa, men bortset fra sygdom, er vi nu gaaet rigtigt igang med skole. Dvs. at vi nu er blevet delt ind i grupper, som arbejder med hvert sit emne. Jeg er i gruppe med Natacha, Fanny og Karen og vi har om Fair Trade (altsaa maerket). Jeg har desvaerre ikke deltaget saa meget i arbejdet, fordi jeg har ligget syg, men heldigvis skal vi foerst fremlaegge i naeste uge, modsat nogle af de andre, der skal fremlaegge i morgen, saa der er stadig lidt tid til at faa gjort et stykke arbejde.
Noget af det jeg naaede at vaere med til i dag var at planlaegge et 45-minutters undervisningsforloeb om Danmark/dansk, som Johanne, Steffen og jeg skal lave sammen for 17 Daraja-piger og 3 danskere. Vi har taenkt os at hoere Daraja-pigerne, hvad de ved om Danmark, og saa ogsaa fortaelle dem om aarstiderne. Til hver aarstid har vi saa valgt en sang: Foraar: Finde-paaskeaeg-sangen (kig oppe, kig nede...), Sommer: Sankt Hans, Efteraar: Sensommervise (aebler lyser roedt) og Jul: Paa loftet sidder nissen. Vi vil ogsaa gerne lave en dansk sangled med dem, men er ikke lige kommet paa nogen endnu.

I tirsdags var vi paa besoeg hos en kvindegruppe. Det var 23 enker, og de kalder gruppen Winyitie, som betyder ”streighthen up” – altsaa stram op, hvilket hentyder baade til at man skal tage sig sammen og klare sig og at man skal lade vaere med at faa flere boern ...stram til! :)
Det var en kvinde, Phidellis, som ikke er enken, der startede gruppen i 2006, efter hun fik et kald fra Gud. At den er fra 2006, goer den til en ret gammel forening. I starten havde de absolut ingen penge at goere godt med, og en dag fandt nogle af dem paa, at man kunne bruge alle de kasserede palsticposer, som ligger og flyder alle vegne, tila t flette kurve af. De er meget fine, og mange af os koebte en aller flere. :)

Nu vil jeg smutte, og nok laegge mig ind i seng.
Haaber I har det godt derhjemme!

Kenya in real life

Fredag 05.03.2010 Mathias Hjorts fødselsdag! 14 år! Hurra! :)
I dag havde vi historie på programmet. Det var meget spændende at høre om kolonialiseringen fra afrikansk hånd. Og vi fik også at vide, at der er 42 stammer i Kenya, som alle udspringer af 3 hovedgrupper: Bantu, Nilotes og Cushites. Den største stamme er Bantu-stammen Kikuyu, som også er dem, der har præsidentembedet i øjeblikket – og vist har haft det siden de blev selvstændige (1963).
Bagefter teori, tog vi ud for at besøge en stamme fra hver hovedgruppe. Kikuya (B), Trukana (N) og Somali (C).
Kikuyu var de rigeste, de er landmænd og havde afgrøder. De havde endda lidt tomater som de kunne sælge til ”the lorry-people” altså dem der kører i lastbiler, og som så tager tomaterne med til Mombassa (!!!) og sælger dem der (jeg er lidt i tvivl om det kan være rigtigt at det er Mombassa, eftersom det er så langt væk). Her havde de også råd til at give nogle af børnene en uddannelse. Den ene pige, Faith, havde lige fuldført sin form 4 og tænkte i at tage videre på college (men det er meget dyrt). I familien her, var der en lille dreng, der var sindssygt bange for os hvide, og han havde lukkede øjne under hele vores besøg. Til gengæld var der den sejeste, 76-årrige, bedstemor! (Manden ved siden af bedstemor, er vores lærer James, somer Maasai).
Trukana var meget fattige! Deres ”huse”/hytter var lavet af skrald!! De var vel ca. 2 meter i diameter, og der boede de så ca. 5 mennesker – altså i én hytte! Selvom Trukana-stammen traditionelt var dyreholdere, havde de ikke rigtigt nogen dyr – de havde ikke råd. I deres landsby var der 5 hytter, og de boede ca. 23. 5 mænd, 4 kvinder og 14 børn. Det var lidt hårdt at høre deres historie og se deres landsby. De havde også en kirke. Den var lavet af bølge-blik-tags-noget, og var 4 gange så stor som en hytte. Indbyggerne kunne ikke komme ind i kirken, for det er ”en mand langt væk” der har nøglen.
Somali-stammen var de ultimativt fattigste. Det var heller ikke en hel stamme. Det var kun en enkelt familie vi besøgte. Faktisk kun to gamle mennesker. Cushite'erne (som Somali er en del af) er de eneste muslimer, resten er kristne. Oprindeligt kommer Somali-folkene fra Østkenya, der hvor Kenya grænser op til Somalia, men disse to er rejst som en slags job-nomader. De er ikke særligt vellidt af de andre stammer i dette område (hvor vi er), og derfor er de meget alene om at overleve, og må modtage mad fra staten. Det skulle komme hver måned, men kommer kun nogle gange, og de stakkels gamle mennesker, bliver skubbet ud af køen af de yngre, og får derfor sjældent ret meget af maden.
I går var også dagen, hvor vi om aftenen meldte os til de ture, vi gerne vil på. Det har resulteret i, at jeg denne søndag skal på 2 timers kamelsafari. D. 13-15. skal jeg 3 dage på safari i Samburu. D. 20. skal jeg på en 1 dags tur på Mount Kenya, fordi det regne så meget, at man bør være meget øvet, før man tager hele turen. Spændende!

Lørdag 06.03.2010
I dag var vi på Treasure Hunt i Nanyuki, hvor vi både skulle øve vores Swahili, og lære byen bedre at kende. Det var ret sjovt, vi var i grupper á 3. Jeg var i gruppe med Anne-Mette og Andreas . Og vi vandt!! Her til aften lavede vi socializing med Daraja-pigerne. Det var vildt sjovt! Vi lavede en konkurrence-leg, hvor vi blev delt op i 7 grupper med 10 i hver 2-3 MS'ere og resten var Daraja-piger fra både form1 og form2. En af dem, jeg var i gruppe med, Teddy, sad med armene om mig imens der blev uddelt priser :) Hun er rigtigt sød, og det er fantastisk at blive accepteret så hurtigt.

PS Jeg haaber at faa fikset nogle billeder.

De første dage på platformen.

Hey Folkens!
Saa kom der endelig internet! Saa her er blogging for en hel del dage!
Enjoy! (og undskyld det er saa langt, men der er saa meget, og det er ikke engang det hele, der er med her!)

Onsdag 03.03.2010
Endelig er vi ankommet til platformen. Her er meget Afrika-agtigt. Og der er faktisk rimeligt grønt, og det er ret vildt, for der har kun været regn i 5 dage, og inden det, var det fuldstændigt tørt. Turen hertil, var relativt strabadserende. Flyveturen fra London til Nairobi var lang, men desværre var det ikke alle der fik sovet, for der var nogle ubehagelige nakkestøtter på sæderne. Så mange var meget trætte da vi ankom til Nairobi lufthavn kl. ca. 6 lokal tid (altså ca. 4 dansk tid). Herfra skulle vi så med minibus til Platformen (afgang ca. 7.30). Vores bagage blev lagt i det mikroskobiske bagagerum samt spændt på taget, og så gik det ellers derudaf ”on a bumby ride”. Flere faldt i søvn i bussen, men vågnede når vi kom til er bump. For bump bliver først opdaget ret sent, og da farten er høj, må det naturligvis afføde en rimeligt hård sænkning af farten. Så hurra for køresygepiller. Inden platformen stoppede vi lige i Nanyuki (nærmeste by) for at købe sim-kort og taletid (at der så er opstået små-problemer, er så noget andet).
Ved ankomst (ca. kl. 13) blev vi modtaget af de to MS-piger, Kirsten og Marie som gav en kort introduktion. Herefter var der frokost, og dette var første møde med den Kenyanske mad. Ikke værst: Bønner, kartofler og græskar sammen med noget grønt stads, der vist var en slags spinat. Efter mad var der afslapning, som mange brugte til at pakke ud og få sovet lidt. Men inden vi sov oplevede vi lige regntiden. Det regnede sindssygt meget, ”cats and dogs” gange 60! Og Rikke og jeg badede i regnen med vores badetøj. Malte stillede tønder ud, så vi kunne samle vand – god klima-ånd!

Platformen deler område med en pigeskole, Daraja, og eftermiddagen blev brugt på en lille rundvisning på campus. Vi blev delt i grupper: 3 danskere og 3 piger fra Daraja. Det var spændende at høre om skolen og pigernes forhold til fagene og skolen. De er meget glade for at gå der, da de ikke ville kunne gå i secondary school ellers. De er lige nu 52, for der kom i sidste uge 26 nye piger (form 1, svarende til 9. klasse). De har ansøgt om at få lov at gå på skolen, og er blevet udvalgt mellem over 100 ansøgere.
Om aftenen hyggede vi, volontørerne, med at spille spil – der er nemlig rigtigt mange spil og andet underholdning , som folk har haft med gennem tiden.

Torsdag 04.03.2010 – Første dag i skole - Swahili
Efter morgenmad (en slags vælling med vanilje plus brød og saltet plantemargarine) var der mere introduktion og den ene af grundlæggerne af skolen, Jenny, kom og fortalte om skolen. I dag er også dagen, hvor vi havde vores første Swahili-time! Det var både meget svært og meget spændende. Vores lærer, Jessie (en 59-årig mand fra Kukuyu-stammen, som ligner en paa 49, max!!), er hyggelig og rar, og han fortalte mange spændende ting om sprogets oprindelse og anvendelse. Nogle af de ting vi lærte at sige er:
Jambo = hej eller goddag
Asante = tak Pole = Undskyld
Uma = gaffel
Kikombe = kop
Sahani = tallerken
Og så lærte vi udtale af bogstaverne og vi lærte også tallene.
Efter skole gik vi en tur, fordi vi havde hørt, der skulle være en lille kiosk i nærheden, men vi kunne ikke finde det, og gik hjem – det trak også op til regn (det viste sig senere, at den lå bare 20 meter længere ude af vejen...).
Nu regner det – dog ikke så meget som i går, og vi sidder og læser og spiller spil.