Så har vi endelig oplevet lidt af det natlige liv i Nyeri. Fredag d. 30. april havde Maya og Mette (de to andre MS-volontører her i Nyeri) inviteret os hen på Banana Leaf Hotel, hvor der skulle være stammedans. Planen var, at vi skulle mødes ca. kl.19, spisemad, se dans og så sove på hotellet. Isabella og jeg ankom ca. halv syv, så kunne vi nå at gøre os klar inden maden, tænkte vi. Vi fandt receptionen og spurgte efter et værelse: ”all full”!!! Vi ringede til Mette og Maya, som kom lidt efter. De havde heller ikke noget værelse. Nu var gode råd dyre. Og det blev de så. Efter lang tid og flere forskellige forslag, foreslog kokken et nyt sted, som han var med til at promovere, og vi kunne derfor få lidt ”discount”. Stedet hedder Liza Place og er vist et girls Hostel, altså ikke et hotel, men et hostel. I virkeligheden koster et twin room 2500ksh inkl. morgenmad, hvilket er meget dyrt. Mette fik pruttet det ned til 1300ksh, hvilket stadig er dyrt for et hostel værelse. Dertil kom så taxaen (det er ikke tilrådeligt at vove sig udenfor efter mørkets frembrud. Slet ikke hvis man er kvinde, slet ikke hvis man er hvid. Desuden lå stedet et godt stykke udenfor byen – på den modsatte side af Banana Leaf), som var 250ksh hver vej = 3 gange, fordi vi jo først skulle derhen med vores ting og for at skifte tøj. Til gengæld skulle vi ikke betale indgang til arrangementet på Banana Leaf, fordi vi spiste der. Vores middag var vældig eksotisk, den bestod af 3 bacon and cheese burgere (Maya og jeg delte, fordi vi oprindeligt havde tænkt os også at dele den ret der hørte temaaftenen til, men vi kunne pludselig ikke overskue gedehovedsuppe kogt i råt blod) og pommes frittes. Vi fik burgerne, som mest af alt lignede sandwiches. Vi begyndte sultent at hugge i os, men opdagede til vores store forundring, at der ikke var nogen bøf! Det var i sandhed en ”bacon and cheese” burger. Vi spurgte, hvor kødet var blevet af? Hov, nå ja, det ville de selvfølgelig straks komme med. Bøffen kom samtidig med pommes fritterne (et godt stykke tid efter vi var blevet færdige med bacon madderne, som vi ikke havde kunnet lade være af bare sult), serveret ovenpå pommes fritterne så de lå og lignede en lille hat. Men lækkert var det, især hvis man camouflerede lidt med ”Peptang” (en slags tynd ketchup). Mens vi spiste og nød lidt øl, ventede vi på at showet skulle starte. Vi var ret spændte på, hvad det mon gik ud på, og hvilken slags dans det mon var. Det var ikke dans, viste det sig. Det var en koncert, med det typiske afrikanske musik som er præget af en slags technorytme, skinger guitar og vokalister der for det meste rammer rent men somme tider glipper. Jeg har stadig ikke helt styr på, om det er med vilje. Men kønt lyder det i hvert fald ikke, når det sker.
Men selvom dem på scenen ikke rigtigt dansede, skulle det da ikke forhindre os i at gøre det. Og pludselig inviterede den ene guitarrist os op på scenen. Mette og jeg greb chancen, de andre blev nede på gulvet – det er ikke hver dag man kommer op på scenen og danse, jo. Men selvom det var sjovt,var det også lidt pinligt på den der mzungu-agtige måde. Det viste sig heldigvis, at vi ikke var de eneste, der gik op på scenen i tide og utide. En eller anden fyr, der tydeligvis selv syntes han var ret fræk, dansede i hvert fald igennem i et godt stykke tid. Episk. Vi ringede til vores taxa (kokkens ven) ved halv 1 tiden, for så var vi allerede ret trætte, og Isabella og jeg skulle jo op til bryllup lørdag morgen. Men trods det, at den blev lidt dyr, var det en fin aften, og det var rart at ses med de andre danskere :)
PS Jeg undskylder for, at jeg ikke laver videoblog, men det er som om internettet ikke rigtigt vil samarbejde i øjeblikket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar