Guidet tur i Nyeri Town

Vi forsoeger at gaa til arbejde i oejeblikket. Baade for at spare penge og smide et par kilo, og saa er det oftest ogsaa lidt hyggeligere end den bumlende mutatu, i hvert fald hvis man har ro og overskud til at laegge maerke til sine omgivelser. Turen fra Kangemi til Down Town tager ca. 20 minutter og byder, ud over skraldespisende koeer, paa snesevis af boder, som saelger alt fra sengetoej, tasker, toej og sko til toiletpapir, bind, gryder, knive, kopper, kiks, sodavand og frugt. Alt dette pakkes hver aften ned i store saekke, slaebes hjem, og pakkes saa hver morgen (undtagen soendag) ud igen og stilles fint op, og det er dét vi ser paa vores morgentur. Foruden boderne, passerer vi adskellige smaa skoler, saagar en lille moskee samt det offentlige hospital. Laengere inde mod byen, paa den modsatte side af boderne, kan man foelge med i, hvordan der snedkereres baade senge og kister, og hvordan beton-stoebte gravstene males og dekoreres med den stoerste opfindsomhed. Snedkernes boder bliver efterhaanden til maskinvaerksteder og hardware stores, og olie og metaldele ligger overalt. Saa ved vi, at vi naesten er ved den vej, der drejer ned mog KENWA og slummen. Her fortsaetter mekanikervirksomheden og matatuer i forskellig stand staar i vejkanten. Blandet med mekanikerne er der smaa "general stores", som saelger alt, selvom de er paa stoerrelse med et menneskehoejt hundehus. En lille biograf er der ogsaa, hvor lydene fra kikuyu-film stroemmer ud.

Turen ad denne vej har udviklet sig til en kunst i at skiftevis ignorere og svare "fine" paa de unge fyres til tider lettere ubehoevlede forsoeg paa at komme i kontakt med "wazungu", "Americans", "meri" eller hvad de nu finder paa at kalde os paa hhv. engelsk, swahili og kikuyu.

Efter et sving til venstre og saa til hoejre og venstre igen, naar vi Kiawara slums, hvor KENWA ligger. Vejen er lavet af mudder og skrald, og vi betragtes i vores kamp for ikke at glide og falde af gederne, som enten ligger og slapper af paa en trappesten, eller staar i en bunke skrald og roder efter lidt godter. Somme tider sker det, at nogle boern fnisende sprutter "How are you?!"; men de er begyndt i skole nu, saa vi maa noejes med gederne fremover. Efter at have forceret trappen, som kan slaa ihjel under regnvejr, er vi endelig fremme, og kan begynde at rense vores sko for mudder inden vi skifter til ‘flip-flops’ og begynder arbejdet.

Nyeri Town er egentlig ikke saerligt stor, og bestaar af nogle enkelte hovedveje: Den, der gaar til Nairobi eller Karatina, den til Kangemi og dem, der gaar den anden vej ud af byen (mod nord-vest). Langs den nordlige side af byen, loeber Chania-floden ['Tjanya] mod oest. Det er ogsaa her slummen ligger, som gaar over i at blive Kangemi et sted mod oest.

Den vej, der loeber fra Kangemi i oest mod Aberdare i vest, er yderste, nord-oestlige del af Down Town. Den syd-vestlige afgraensning udgoeres af vejen til Nairobi. Mellem disse to ligger hovedhandelsgaden parrallelt samt nogle smaa tvaergaaende veje. Her vrimler det med butikker af en hver art, gadesaelgere med frugt, ristede majskolber og popcorn. I "mellemrummene" er der frugt- og groent markeder, skraedderne og det store toejmarked, hvor man for 100-350ksh kan vaere heldig at finde et fint stykke toej fra H&M, Only eller andre internationale maerker – kun let brugt (vi har spekuleret en del over, hvor de faar det her genbrugstoej fra – jeg troede i hvert fald, at det toej, jeg afleverede til genbrug, blev delt gratis ud til fattige noedlidende).

Det er ogsaa muligt at faa sig en bid mad paa de mange "hotel"s (som vist bare daekker over café), hvor der serveres forskellige smaaretter, bl.a. te og chapatti, og man bliver maet for 50-60ksh. Gaar man mod nord-vest, kommer man til en del rundkoersler, matatu-stationer (upper- and lower stage) og et par af byens posthuse. Det er ogsaa her, man finder de stoerre og dyrere restauranter. Fortsaetter man, og er man paa den nord-oestlige side, kommer man til Baden Powells grav. Det er dog ikek lykkedes os at se den endnu, da man vist skal vaere i foelgeskab med spejdere for at faa lov, saa vi maa alliere os med pigespejderne, som ligger naesten samme sted, eller saadan noget. Det er i denne del af byen, der er mere stille og mindre befolket, og maaske er det ogsaa den dyre del af byen; det er I hvert fald her, der er banker og hegn, og golf-klubben ligger ogsaa den vej.

(billeder kommer en dag hvor jeg har fundet ud af, om min computer virker og om mine usb-stik virker og hvor jeg har tid og hvor internettet er fint og hvor jeg ikke har siddet foran en computer hele dagen og tegnet i Paint for at lave brevpapirs logo for KENWA...)