tirsdag den 18. maj 2010

Ferie part 1

KISUMU
Vi tog afsted fra Nyeri loerdag morgen omkring kl. 8 for at tage med en matatu til Nakuru, hvor vi skulle skifte til en anden matatu til Kisumu.
Vi havde nogle dage forinden koebt os nogle turtasker, som nu var pakket til bristepunktet og fik os til at se meget turist-agtige ud, saa da vi kom til matatustationen i Nyeri, blev vi naermest overfaldet af folk, der ville vide hvor vi skulle hen, og gerne ville vise os den bedste matatu. Vi styrede bestemt og maalrettet mod den naermeste billetluge, hvor vi forhoerte os om priserne; 300, arh, det kunne da vist ikke vaere rigtigt, hva'? "Vi har hoert 250", sagde jeg. Ok, 250 var i orden. Nice nok. Men ogsaa underligt, at man kan prutte om prisen paa en busbillet.
Vi blev placeret bagest i bussen, og kunne naesten ikke vaere der, fordi der i forvejen var en kaempe stor saek med majs - nedenunder saederne - altsaa der, hvor ens foedder skulle vaere, plus hjulene ogsaa var der. Saa Isabella maatte sidde lettere akavet med sine ben, og jeg maatte have min rygsaek paa skoeddet i de godt 2 1/2 time det tog at komme til Nakuru.
Her fik vi vores sidekammerat, Charles (maaske?) til at vise os hen til stedet, hvor man kunne finde matatu til Kisumu, og han hjalp os ogsaa med at finde en god en. Desvaerre var vi de foerste i matatu'en, saa vi kunne jo godt regne ud, at der ville gaa noget tid, saa vi fandt en person, der kune vise mig hen til frugtmarkedet, mens Isabella passede paa vores ting. Jeg fandt en bod, der solgte frugt coctails, dvs. en pose med blandede stykker frugt. I min pose var der papaya, ananas, banan og avocado og Isabellas var der det samme, minus avo. Det var meeega laekkert, og heldigvis havde vi selv medbragt skeer, saa vi kunne spise den laekre frugt imens vi ventede i matatuen.
Turen til Kisumu var noget af en bumletur, og boed ogsaa paa koe paa en smadret grusvej og paa regnvejr. Men efter ca. 3 timer naaede vi frem.
Efter at havde snakket med Johanne og Lenette, som havde fundet overnatning til os, fandt vi to cykeltaxaer, som vi hoppede paa, og med livet som indsats raesede afsted paa til vores bestemmelsessted: "Sooper Guesthouse" Her ventede de andre paa os, og after at have pakket lidt ud og slappet af, gik vi i supermarked og ud at spise.

VICTORIA SOEEN
Soendag sov vi laenge. Helt til kl 10! Det er jo ikke noget, Isabella og jeg er vant til, fordi vi altid bliver vaekekt af diverse mennesker. Saa det var rart!!
Denne dag ville vi ud paa Victoria soeen. Vi gik en fin tur (omvej) ned til vandet, og fandt Abraham (han er naevnt i Lonely Planet, og Johanne og Lenette havde moedt ham loerdag formiddag), som arrangerer sejlture paa soeen. Saa os afsted i en ca. 4-5 meter lang, smal baad med overdaekke til turisterne (os) og smaa saeder, ligesom i en robaad. Vi fik redningsveste paa, og saa gik det afsted ved kraft af den lille motor - ud for at se paa flodheste. Det var fedt at sejle paa Victoria soeen, trods det, at vi sejlede op mod boelgerne, og derfor blev naermest gennembloedte. Men vi fik set flodheste, og gjorde ogsaa et kort stop i en liille fiskerby, hvor vi saa nogle forskellige, nyfangede fisk. Der var meget flot, og der er meget stort, saa det er naesten et hav.
Inden vi var faerdige med turen fik vi aftalt at moedes med Abraham om aftenen (kl 8), for saa ville han tage os med til noget Lou dans (Lou er den stamme, der er flest af i Kisumu). Han fortalte os, at vi ikke skulle tage tasker og kameraer med - for vores egen sikkerheds skyld. Saa vi moedte op kl 8 i receptionen med penge i bh'erne og ellers intet tilbehoer. Saa gik det afsted, vi fandt en tuk-tuk (knallert taxa med plads til 3, og det vil selvfoelgelig paa afrikansk sige 5). 100 bob blev det, og saa gik turen ellers ud i den mere skumle del af Kisumu. Vi skulle til et sted der hedder Social Centre, og vi naaede fint derhen, og i foelgeskab med Abraham, virkede det helt fint.
Vi placerede os et godt stykke fra scenen, bestilte drikkevare, og lyttede til musikken, mens vi forsoegte at finde ud af, hvordan den var forskellig fra det kikuyu-musik Nancy spiller paa anlaegget. Der var ikke noget trommesaet, men traditionelle trommer, men det var vist ogsaa det. Senere blev nogle af musikanterne skiftet ud, og et nyt instrument kom ind, et slags slagtoej, som vist var et stykke af et metalroer, med en diameter paa ca. 15cm, som blev slaaet paa med en metalpind. Fra vores pladser kunne vi fint observere ungdommen danse. Og det er meget taet og meget sensuelt. Men vi var jo ogsaa kommet for selv at danse - Lou-dans, vel at maerke, saa Abraham boed op paa dans, og laerte os verdens mest simple trin. Man staar overfor hinanden, holder i hinandens haender, og synkront tager man saa foerst den ene fod skraat frem, saa tilbage til udgangspunktet, saa tager man den anden fod skraat fram, og saa tilbage til udgangspunktet, og saa forfra. ...Abraham var meget imponeret over, hvor hurtigt jeg laerte det...jeg naennede ikke at fortaelle, hvor enkelt det var :)

SLANGEN I HAVEN
Mandag stod det paa kulturliv. Isabella havde laest i Lonely Planet, at der er et museum i Lisumu, og det loed ret spendende, saa det blev vi enige om, at vi hellere maatte besoege.
Vi fandt det, og det kostede 500kes at komme ind! Og det foerste der moedte os, var en naesten tom sal, hvor et par fyre sad og saa nyheder. I de to af hjoernerene stod to, smaa akvarier med smaa fisk....var det den fiskeudstilling vi havde betalt 500 for at se?? Det var jo den stoerste joke, saa! Men heldigis, var der en, der fortalte os, at vi skulle gaa rundt om det lille hus (som var salen), saa var fiskene nedenunder. Og ganske rigtigt, der var fine fisk og nogle enkelte tomme akvarier. Efter fiskene gik vi paa jagt efter de slanger og krokodiller, vi havde hoert skulle vaere der. Og slange var der ogsaa lige pludselig! Lige for foedderne af Johanne og jeg. En ca. 50cm lang, tynd foraarsgroen slange! (jeg har siden forhoert mig, og den skulle vaere harmloes) Hvor blev vi forskraekkede! Det var jo ikke lige saadan, vi havde taenkt os, vi skulle se slanger! Men ufortroedent fortsatte vi, og stoete paa "koekkenhaven", hvor forskellige urter var udstillet - hvis man altsaa kunne finde dem mellem ukrudtet :) paa vores videre faerd kom vi endelig til dyrene. Der var to krokodiller, bl.a. De laa med aaben mnd og ventede paa, at en antilope ville springe ind i munden paa dem...desvaerre var der hegn omkring dem, saa de maa noejes med den mad de faar, naar de bliver fodret 2 gange om ugen. Og saa fandt vi endelig slangerne!
Der var mange slags i hvert deres glasbur. De fleste af dem meget giftige og reciderende i skovomraader. Men de to sejeste var Rock Python (som var virkelig stor!) og Black Mamba. Den var virkelig lang, men ikke saa tyk - og saa var den groen?! Men maaske den har faaet sit navn fordi dens tunge er sort. Den var saa fin, for den naermest dansede. Og den kunne loefte hovedet ca. 40cm op over jorden (den er vist over 1 meter lang). Det sjoveste var dog det, vi senere saa - skildpadder. ...i parringstid! Der var hor over der hele! Og aldrig har jeg set noget saa sjovt som en lille han skildpadde der knalder en salat-gumlende stor hun-skildpadde. Der bliver virkelig arbejdet, og halsen straekkes, mens han stikker tungen ud og siger hhhnnngg! Og bagefter var der godt snasket paa baade hendes og hans sjold. hahahahha! Det var sjov..
Paa vej hjem fra musem kom vi forbi et lille marked, og saa gik vi amok. Og det var ikke engang saerligt dyrt, saa nu er de fleste souvenirs klaret.
Tilbage pa Sooper, relax'ede vi, og saa gik vi paa restaurant: Green Garden (her spiste vi ogsaa soenda aften). Johanne og jeg fik fisk - vi var jo traod alt ved Victoria Soeen. Det var dog ikke det helt vilde. Men fint med fisk, da vi ikke faar fisk i Nyeri.

Det var alt for denne gang, for nu skal jeg have ordnet haar.

Torsdag d. 20. maj 2010
Og saadan kom mit haar saa til at se ud. u skal det bare finpudses lidt. Det er min Rasta-"kaereste", der har lavet dem ;)

1 kommentar:

  1. Hej Nina
    Dejligt med billeder.Og tak for de fine fortællinger.
    Næh, sikke et flot hår! Og hvor må det være blevet 'langt' når det både kan flettes og være langt nok til hestehale stadigvæk.
    Og på Victoriasøen! Hvis jeg tænker over det, kan jeg ikke fatte, at den aldrig bliver tom, når Nilen render ud oppe i det ene hjørne :-)
    Det er en fantastisk cyklus.
    Det er som altid spændende at læse dine beretninger,jeg tænker du trænger til at ligge på græsset og kigge op i himlen, når du kommer hjem, så det kan bundfælle sig lidt. Jeg gad godt ligge ved siden af dig og høre om det alt sammen en gang til, fortalt af dig selv.
    Jeg var til fysioterapeut idag,ude på sygehuset, og hun fortalte mig, at jeg skal træne !!! Tænk, det var slet ikke faldet mig ind, men hun foreslog mig at gå til Zumba-fitnes. Det bygger på afrikansk dans. Det ku' jo godt være at jeg ville synes at dét var sjovt, når nu intet andet i verden hidtil har vakt andet end gab.
    Og så sagde hun, at du er en hård moster, der får mor'en til at løbe al vejret ud af lungerne , haha.
    Så jeg vil lige lure på Ro's centret, hvad den dans går ud på.
    Men ellers må jeg lære lou dans, hvis det med fitnes ender som det plejer, hvornår skulle jeg synes, jeg havde tid til det? Aldrig!

    Jeg skal hilse fra rigtig mange søde mennesker.
    og må du ha' det godt, rigtig godt

    Knus og kram fra din mor

    SvarSlet