Efter besoeget paa Belwop's fredag, maatte vi hjem for at pakke, for vi skulle til Muranga. Det var meningen at vi skulle foelges med "mor" (Nancy) hjemmefra kl 4. Men kl. 4 var hunendnu ikke kommet hjem, saa vi laeste blot videre i vores boeger. Kl. ca. 5 ringede hun saa. Til Alan. Han skulle pakke nogle ting for hende. Senere ringede hun saa til os. Vi skulle altsaa lige skynde os! For vi skulle moede hende i byen, og om vi havde husket to lagener og et taeppe (det havde hun ikke sagt noget om?!) (vi droppede det ogsaa, for det var aabenbart bare for vores egen skyld og vist unoedvendigt). Det er meget fedt, at hun ringer i sidste oejeblik, i stedet for at ringe kl. 4 og sige, at hun bliver forsinket, og at vi bare kan faa Alan til at pakke nogle ting til hende, tage dem med, og moede hende inde i byen. Men vi begyndte at pakke.
Saa ringede hun igen. Vi skulle huske at vaere klaedt officielt paa (Heller ikke det havde hun naevnt foer, saa nu maatte vi ogsaa klaede om). Endelig blev vi klar, og fandt ud af, hvor vi skulle moedes, kom afsted, moedtes og gik mod matatustationen. Og saa lod "mor" bomben falde: "Det kan godt vaere, det er en god ide, hvis I koeber nogle snacks, for man ved aldrig, om man faar mad paa Muranga" !!!! Godt vi havde spist en god frokost, vi selv havde lavet! Og at jeg havde taget lidt ekstra kiks med. Men vi koebte snacks og kom afsted i en matatu. Vi skulle skifte i Karatina (saa nu har jeg ogsaa vaeret der), og saa videre til Muranga Town hvorfra vi skulle have en taxa til boernehjemmet, for klokken naaede at blive 18 inden vi kom afsted, og dermed ville det vaere moerkt inden vi naaede Muranga. Faktisk blev det moerkt inden vi naaede Karatina, for det tog ca. 1 time. Saa paa den maade kom det til vores foerste lange matatutur i moerke. Vi var, indroemmet, lidt nervoese. Det bedste var dog den faenomenale maade, det an lykkes at proppe mennesker ind i en bil. Der er i virkeligheden plads til 14 mennesker i en matatu. Vi var oppe paa 21 paa et tidspunkt, inklusiv to halvstore boern. Laekkert. Og der var viiiildt varmt! Saa varmt, at vi tvang "mor" til at have vinduet aabent, selvom hun froes - saa kunne hun faa lov at laane vores toerklaeder!
Vi naaede boernehjemmet kl ca. 9. (Nok lidt foer, for der var stadig "Love Spell" - den fantastiske mexicanske serie, der sendes hver aften kl. 8). Og vi fik mad! Ugali og stuvet hvidkaal. Fint nok.
Isabella og jeg var vildt traette, og kunne naesten ikke overskue at hilse paa boernene, og spurgte, efter maden, hvor vi skulle sove? vi blev vist derhen: I en koejeseng paa den ene boerne-sovesal! Fint nok, det skal nok gaa. Vi lagde os i seng ved 22-tiden. Lyset blev foerst slukket kl 23.30, og boernene larmede ret meget. Da de endelig sov........skar de taender. (det loed virkelig maerkeligt, jeg har aldrig foer hoert nogen skaere taender, det var Isabella, der fortalte, hvad det var.) Og lavede en masse lyde i det hele taget, og hostede, selvfoelgelig. Og midt om natten vaagnede Isabella, fordi hu nvar ved at blive aedt af myg! Og det var mig, der havde myggenettet (det skulle aabenbart daekke baade over- og underkoeje)..og det var svaert. Puh! Saa det var ikke meget, vi fik sovet den nat.
Og saa meget for at have officielt toej paa, der var jo ingen gaester, de kom foerst loerdag!!! Jeg ville meget gerne have rejst i noget andet end to lag nederdel og stroempebukser, tak!
Muranga, African Time - Part 2
Men op kom vi. Og pludselig begyndte der at ankomme en masse mennesker. Vi vidste, at der skulle komme nogle gaester, ikke saa meget andet. Men ude i baggaarden, hvor koekkenet ogsaa var, sad der en masse unge mennesker og snittede groentsager til en masse mad. Da vi ikke havde noget at lave og ikke var blevet sat til noget, spurgte om vi ikke maatte vaere med. Det maatte vi gerne.
Da vi ikke syntes der var mere at lave, gik vi ud foran boernehjemmet. WOW! Der var pludselig helt vildt mange mennesker! For det viste sog, at det var et ret stort arrangement, og der var vist ca. 13 firmaer, der havde stoettet enten materielt eller financielt, saa deres bannere hang rundt omkring. Og saa var der ogsaa nogle forskellige NGO'er involveret, bla. nogen der hedder NOPE National Organisation og Peer Educators, som var dem, der havde stablet hele arrangementet paa benene. Men hvor var det syret pludselig at komme ud og see et lille telt, musik, bannere, busser og mennesker over det hele paa den lille plads. Og ved siden af, var der nogle der legede en masse lege med boernene. Vi var dog ikke med, det hele var lidt overvaeldende, og vi ville hellere gaa lidt rundt og observere, og tage nogle billeder.
Vi moedte ogsaa en anden hvid! Heather, hedder hun. Hun er fra Irkand og skal vaere i Kenya i 6 maaneder. Det er en del af hendes collegeuddannelse. Hun er paa 4. aar, International Development, og er kun 20! Hun er rigtigt soed, og hende hyggede vi os med resten af dagen. Hun bor i Nairobi (ligesom naermest alle andre end os).
Naesten helt efter programmet (kun en times tid forsinket) skulle vi have mad = lang koe, og selvfoelgelig ca. to tredjedele inde i koen: Ikke mere bestik. Saa resten af os maatte spise af nyvaskede engangs tallerkener og skeer. Jeg elsker Afrika! Og maden var god. Der var baade ris og ugali og koed. Imens vi stod i koe, skulle boernene optraede. Det var med sange og digte om det at vaere et barn foraeldreloes pga. AIDS. Det var faktisk ret roerende, og jeg har forsoegt at optage det.
Jeg ved ikke, om det er den rigtige video, da jeg ikke kan se dem her og min egen computer er blevet syg(!!), men forhaabentlig. Proever lige, for en sikkerheds skyld en anden ogsaa.
Og en tredje. Sorry. Skal nok fjerne dem, hvis de er ligegyldige. Vil i egentlig ikke lige evaluere paa, hvilken en, der er vigtigst at lade ligge, eller om jeg skal lade dem alle ligge? - Tak.
Arh, har lige tjekket videoerne. De er helt forkerte. Den foerste er, hvor alle danser i en stor ring, det virkede ret spontant. Den anden er den foerste gruppe af boern, der danser ind for at opfoere et lille digt.
De to sidste er jeg i tvivl om, hvad er (har ikke set dem endnu), for de har problemer med at virke..
Hvor er det sjovt at høre børnene.
SvarSletSikken de må have øvet sig, og hvor er de fine i lyserøde kjoler.
Jeg skrev til dig at, 'At vente er en kunstart'. Og tålmodighed er en god ting, når der skal foregå store arrangementer. Der er rimelig mange detaljer, og alligevel lykkes at afvikle det, med lutter tilfredse og glade deltagere. De synger bare, også selvom programmet skrider, og maven knurrer mens maden bliver kold imens.
Moster fortalte mig, at man bare skal sige 'pyt' i stedet for 'argh' og 'øv'.Det tror jeg de allerede ved i Afrika. :-)
Her skal vi lige om lidt til Mathias' konfirmation og til bryllupsfest næste dag.
Så vi skal rigtig ud se andre mennesker i week-enden. Jeg har også snart glemt, hvad begrebet 'andre mennesker' dækker over.
Men dejligt at være kommet i gang med min opgave, så har jeg lige en måned til at lave den - og den anden.
Jeg skal hilse fra mormor og morfar. De har været med moster Ruth til Hirtshals. Det er sejt at morfar orker at sidde i en bil så mange timer. Men det må også være rart at se nogle andre landskaber end lige de hjemlige.Og hun fortalte mig at hun netop havde fundet en lille skrue der hører til 'dit' kompas fra Syrien.
Ha' det godt godt godt Kram fra mor