Søndagsmesse

Søndag, og dermed kirke. Vores mor er nemlig ”reborn” og protestantisk kristen.
Når man skal i kirke, tager man sit bedste tøj på, og så bruger mandet kun til kirke. Isabella og jeg havde begge tøj med hjemmefra, og var meget spændte på, om det var fint nok. Så inden vi tog afsted til kirke, forhørte vi os lige, og jeg tror vifaldt i god jord, for reaktionen var ”Eeeh!” stort smil og et kram + at vi lige skulle gå ind og præsentere os for veninden, der havde sovet hos os. Hendes kommentar: ”Yes, now you are fine girls for church.” Kirke starter kl. ca. 10.30, men vi kom lidt for sent, fordi strømmen var gået, da Nancy (mor) skulle i bad. Men den kom heldigvis igen kort efter.
Jeg har jo været med til Sunday Service på Daraja, og tænkte, at jeg nok havde en idé om, hvordan det ville komme til at foregå. Men da vi trådte ind i kirken, fik jeg nærmest et chok. På Daraja gik kirke ud på, at der blev sunget og danset og spillet på tromme (eller et bord, hvis trommen ikke lige var der). Her var det meget moderne. Der var nemlig både elektrisk keyboard, trommesæt og mikrofoner. Og så var der ellers godt gang i worship of the Lord med sang. Men det lød mildt sagt hæsligt! For keyboardet skiftede hele tiden toneart, plus der kørte en forfærdelig rytme fra keyboardet samtidig med at trommeslageren spillede og folk også forsøgte at klappe med. Udover det, sang man i alle toneart og ikke-tonearter. Normalt lyder det fedt, fordi de på en eller anden måde formår at få det til at harmonere, men det her hang slet, slet ikke sammen – det var ét stort rod af lyd. Det var den mest syrede oplevelse, jeg længe har været med til. Og så tog det 3 timer. Jeg havde faktisk glædet mig lidt, men det her var virkelig vildt. Dog blev det bedre hen mod slutningen, hvor de opgav mikrofonerne (de havde skrattet en del under de lange prædikener fra forskellige folk) og også keyboardet droppet, og så lød det faktisk fint med sangen, og jeg kunne endda stå og nynne lidt med, så det var dejligt til sidst :) Jeg er spændt på, hvad vi gør på søndag, om vi er nødt til at tage med, eller om vi kan luske os udenom, eller måske kan besøge en gospel menighed eller noget.

Efter kirke tog vi hjem, hvor den føromtalte veninde havde lavet frokost til os. Hun havde også været så sød at tage noget af vasketøjet ind, for det var nemlig begyndt at regne, lige da kirke var slut, og vasketøjet blev vasket i går, men nåede aldrig at tørre, fordi det regnede så meget i går (og vi har snart ikke mere rent tøj, så det er mægtigt tiltrængt). Efter frokost legede vi klappelege med Allan og Tabitha – hun er endelig begyndt at bløde op, og det er så dejligt. Hun sad på mit skød imens vi legede klappelege og imens Isabella og jeg sang nogle sange fra Spejder Sangbogen (som er en af de bedste ting, jeg har med! - Vi har også aftalt, at vi vil købe en guitar, og har faktisk set en til 200DKK i en butik, så det går nok, selvom den er lille).

Det er stadig lidt underligt at være en del af en familie, men det er også rart, og de er alle sammen søde. Dog er børnene meget nysgerrige på at komme ind på vores værelser, og tror, at de har afluret koden til vores lås, men det har de ikke, plus vi faktisk har lavet den om. Det er ikke så rart, at vi føler os nødsagede til at have lås på døren, men vi har bare ikke lyst til at de skal rode i alle vores ting, plus det ville være yderst ubehageligt, hvis noget pludselig forsvandt. Der er også en anden mindre behagelig ting, og det er, at de bare kommer ind, uden at banke på. Så vi tænker på at snakke med Nancy om det, for tænk hvis vi stod uden tøj på?