Nyeri

Så er vi endelig kommet til Nyeri, vores bestemmelsessted, så at sige. Vi er blevet indlogeret hos vores familie og har også aflagt et kort visit på KENWA-kontoret.

Familien maden og værelset
Vi bor hos vores mor, Nancy, som er enlig mor til to: Allan (11) og Tabitha (7). Nancy arbejder som health-worker for KENWA, og ved derfor dejligt meget om organisationen og dens arbejdsformer. Det er også hende, der senere i dag vil tage os med hen og se hospitalet, og i morgen måske med på nogle home visits. Dog håber vi ikke, at vi skal arbejde sammen med hende hver dag, for så kan det godt være det bliver lidt for meget.
Vi forsøger så godt vi kan at være behjælpelige med husholdningen, men sommetider kan vores intention om hjælp godt ende med at blive lidt modsat. Fx som i går aftes, da vi gerne ville hjælpe med at lave mad, og blev sat til at sortere ris (=at pille de beskadigede ris fra). Og vi var evigheder om det, for vi ville gerne gøre det ordentligt, og var meget grundige. Efter måske en halv time var vi nået gennem en tredjedel af risene....! Så kom Nancy heldigvis og overtog og viste os, hvordan det skulle gøres (hun var slet ikke helt så grundig, så det ved vi så til en anden gang :))
Apropos maden, var aftensmaden fantastisk. Det var ris med kartofler, tomat, gulerødder, løg og oksekød (mor, du ved, "sprængt"). Det smagte virkelig godt, lidt ligesom minestronesuppe. Til morgen fik vi pandekager og brød med smør. Lækkert! Til frokost fik vi resterne af stuvningen fra i går, og ugali med spinat, og måske koreander? Jeg var simpelthen nødt til at lade det grønne ligge, for selvom jeg godt kan lide spinat, kan jeg simpelthen ikke spise koreander. Jeg er selvfølgelig nødt til at lære det, men det fedeste kunne være, hvis vi måske kunne blive enige om, at udelade den ingrediens.
Omkring værelset kan siges, at det både har overrasket positivt og lidt negativt ifht. mine forventninger. Det positive er, at der er rigtige senge, elektrisk lys og en stikkontakt som virker - hele dagen endda (og der er faktisk også varmt vand i badet!). Det negative er, at vi ikke har hverken hylder eller reoler eller skabe il vores ting. Og madrasserne er for sjove! De er mega hårde (vist nok af skumgummi) men former sig efter en, og man kommer hurtigt til at lave buler i dem, fx lå jeg og læste med albuerne i madrassen, og da jeg rejste mig, var der to små fordybninger i madrassen, og jeg tror ikke de forsvinder. ...der er også en, der hvor jeg har ligget med min hofte i nat :) En anden positiv ting er, at vi har fået lov at have lås på vores dør, det kan nemlig godt være upassende at spørge om, men hun spurgte faktisk selv, og havde tænkt sig, at vi kunne låne hendes, hvis vi ikke selv havde (men det havde vi, og det er en med kode, så det er godt - så risikerer vi ikke, at vi kommer til at miste nøglen).
Vores mor er i det hele taget et postivt element. Hun er kun 29, og dejligt frisk og sjov. At vi ikke lige altid forstår hvad hun siger i første omgang gør ikke så meget, for hun gentager gerne - også 3 gange. Lille Allan er også fantastisk, han er meget selvstændig, og kan klare mange ting selv - han har endda sin egen mobiltelefon, som hans mor har købt til ham :) Lille Tabitha er meget genert, men er allerede i dag begyndt at bløde lidt mere op. Men hun har ikke lært ret meget engelsk endnu, så hun siger ikke så meget.
Nå ja! En meget positiv ting mere, er at der er et rigtigt toilet OG toiletpapir!! Fedest!

KENWA og slummen
KENWA-kontoret ligger lige ved siden af eller måske inde i et af slumkvarterene her i byen (som jeg desværre har glemt navnet på). Det er et pænt slumkvarter, og folk virkede rigtigt søde. Faktisk var en af de første ting, der skete, da vi kom gånde, at 3 små børn kom løbende imod os, tog os i hånden, og gik med os et par meter. Meget sødt! Og så bliver der selvfølgelig også råbt "mzungu! Mzungu!" (=hvid! Hvid!) efter os, og nogle af de mindste børn er lidt bange for at kigge på os, og endten græder de eller holder sig for øjnene.

Apropos Mzungu, kom Allan i dag ind og spurgte, om vi havde en "story book" han måtte laane? Joh, det havde jeg vist. Så nu har han lånt Mzungu boy (som er på engelsk, og vist er skrevet af en kenyaner, eller af en, der har boet i Kenya) og jeg aner ikke om det er en bog egnet for børn eller måske forbudt for børn. Men jeg har prøvet at fortælle både ham og hans mor, at jeg ikke har læst den selv, og derfor ikke ved, hvordan den er. Nu håber jeg bare, den ikke er for barsk eller er fyldt med sex! (hvilken katastrofe det ville være! Selvom jeg ikke tror Allan ville sige det, hvis den var...)

Men nu vil jeg smutte, for vi skal ned og mødes med Nancy på salon'en hvor hun har fået ordnet sit hår.

PS jeg har desværre ingen billeder, selvom jeg har taget mit USB-stik med, men siden jeg brugte det i computeren i MS guesthouse, har der været noget galt med det. Mega nederen når nu det er mit dyre USB stik med 8GB.


været i. København er måske