Lidt hverdag

Lige en lille update, til eventuelt bekymrede laesere.
Isabella og jeg har det rigtig godt her i Nyeri. Arbejdet gaar stadig lidt traegt, men det er fint nok. Vi har kun vaeret paa hospitalsbesoeg en gang siden den tur, jeg beskrev tidligere. Og vi har aftalt, at vi nok ikke vil tage mere paa hospitalsbesoeg, fordi vi ikke helt har de noedvendige vacciner, synes vi. Dog vil jeg maaske paa et senere tidspunkt genoptage hospitalsarbejdet, for jeg har meningokog (meningitis) vaccine, og tuberkulose skal jeg ikke vaere saa bange for, fordi jeg har et godt helbred og godt immunforsvar, og desuden skulle det vaere ret let at kurrere.
Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg maaske synes det er lidt spaende arbejde paa de der sygehuse. Men nu maa vi se. Lige nu bliver det ved home visits og hvad vi nu ellers bliver sat til. Her er en (lidt gammel) beretning om nogle af vores oplevelser.

Torsdag d. 15. april
HOME VISIT
I dag var vi paa field work sammen med Steven, som er en af medarbejderne for KENWA. Vi skulle bare paa en lille tur, kun en times gaatur. V gik to timer. Blot for at komme ud til en familie, hvor manden har vaeret sengeliggende i lang tid, men nu endelig kan gaa, og konen sagtens kan arbejde, for at vaske op for dem...og saa gaa to timer hjem igen. Vi var SAA sultne da vi kom tilbage til KENWA, for vi havde ikke spist siden kl 8 og da var klokken blevet 15.30. Og det vaerste var, at vi havde gaaet en vej hjem, som foerte os til vores egen hoveddoer (der hvor vi tager matatu om morgenen hjemme fra og til KENWA), men vi kunne ikke bare gaa hjem, for de fleste af vores ting var stadig paa KENWA! Arg! Saa vi tog en matatu det sidste stykke. Det er HAARDT at bo i Afrika! ;)


BARNEPIGE
Vi har den dejligste barnepige i denne uge, fordi "mor" er paa noget seminar-halloej i Nairobi. Vores barnepige hedder Anne, og er ret sjov og soed, og saa har hun laant A wild sheep chase af Haruki Murakami! Jeg er spaendt paa, hvad hun siger til den!
(Lillebror og lillesoester - de er saa soede!)
(Anne fletter Isabellas haar ...og tegningen i baggrunden er Isabellas mestervaerk fra en aften hvor vi tegnede med boernene... :))

Soendag d. 18. april
NANYUKI
I gaar var vi i Nanyuki, det var dejligt at vaere tilbage. Rart med noget kendt. Og saa var vi i boderne for at koebe lidt souvenirs og smykker (det har de nemlig ikke rigtigt i Nyeri). Det var meget skaegt, fordi vi for en gangs skyld havde tid til det (paa Platformen havde vi jo sjaeldent mere end en time i Nanyuki), og vi skulle selvfoelgelig med ind i aaaalle boderne :) Puh det blev en lidt dyr shoppingtur. og saa skulle vi selvfoelgelig ogsaa forkaeles lidt. Derfor gik vi paa Boulangerie (The French Cafe) og spiste tunsandwich (Isabella) og cheeseburger (mig) :) Og milkshake. Og vi moedte en af voluntoererne fra Daraja (en af dem fra USA) og snakkede lidt emd hende, det var hyggeligt, og hun lovede at hilse dem allesammen.
Bagefter var vi lige i Nakumatt, som er et meget vestligt supermarked, saa vi kunne koebe lidt vestlige ting saa som body shampoo, som aabenbart ikke rigtigt er slaaet igennem hernede. Bodylotion og almindelig shampoo er, men ikke body. Jeg koebte ogsaa lige 3 boeger... ville have koebt Platon, men ombestemte mig, og koebte istedet Dante The Inferno og en digtsamling af Edgar Alen Poe om doed...lidt dystert, og saa fandt jeg (af alle steder!!) The Den of Shadows quartet - nogle fantastiske vampyrboeger. Det er een bog med alle fire boeger i. Fedt, for de er ikke til at faa i DK mere.

ENDU ENGANG KIRKE
Vi har lige vaeret i kirke. Det var lidt anderledes end sidst. Der var for det foerste mange flere i kirken, og dermed loed det ldit bedre, da de sang, fordi de var saa mange. Og saa var der nogle gaeste praedikener - det var ligesom i tv. Det var en mand og en dame, den ene talte engelsk og den anden swahili, og saa fik de ellers talt sig igennem en hel time og raabt AMEN mindst 90 gange! :) Men det mest vilde var, at da vi kom (en times tid for sent, selvfoelgelig) skulle der siges velkommen til gaesterne (det goer de vist altid, hvis der er nogle nye paa besasoeg). Og vi havde derhjemme snakket om, at vi maaske skulle fremfoere en sang, men vi blev lidt overvaeldede af, at det skulle vaere nu med det samme, men Nancy var allerede gaaet op til praesten og havde fortalt ham, at gaesterne havde en sang! Saa vi maatte op foran hele menigheden og praesentere os selv, og fortaelle, at vi gerne ville synge en dansk sang (her lavede vi saa et lille tvist, fordi Nancy vist helst ville have haft en engelsk sang, men det kunne vi ikke se nogen mening i, vi er jo fra Danmark, og sang jo ikke bare for at synge), saa det blev Regnvejrsdag i November - igen :) Det gik fint, isaer i betragtning af, at Isabella aldrig har sunget foran nogen foer, og heller ikke er en saerligt habil sanger (hun synger rigtigt fint, men er ikke traenet overhovedet - det er det jeg mener). Men det var nu sjovt nok. :)

Tirsdag d. 20. april
I dag har vi brugt 2-3 timer paa at vaske vaegge!! (hvordan i al verden vaeggene er kommet til at blive beskidte over halvanden meter op er os en gaade). Og afvaskningen foregik med relativt beskidt vand, saa gaet lige selv om det paa nogen maade var muligt at se, at vi havde gjort rent?! Jeg har vooold ondt i mine arme nu, og skal til at passe paa, saa jeg ikke faar seneskedehindebetaendelse i haandledene. Til gengaeld har vi faaet tidligt fri i dag! Juhu, allerede kl 14.
I gaar brugte vi saa 4 timer paa at vente. Hvilket var meget maerkeligt, fordi vi blev ringet op om morgenen, vi skulle skynde os paa arbejde, vaere der kl 9, for vi skulle paa field work. Vi skyndte os saa, men da vi kom, skulle vi lige vente paa, at personalemoedet blev faerdig. 4 timer tog det! Heldigvis havde vi vores boeger med. Bagefter, da de endelig var faerdige, skulle vi paa Field workk, denne gang med en der hedder Monica. Vi skulle til et sted, som det tager 35 min i matatu at komme til. Stedet hedder Kangaita. Vi skulle besoege en ny klient. Det var en list akavet oplevelse, for der var en masse mennekser, og damen havde det ret daarligt. Men det vaerste var, at der aabenbart var sket lidt af en misforstaaelse! De troede nemlig at vi var laeger!! Man kunne ligefrem se skuffelsen i deres oejne, da vi fortalte, at vi altsaa bare var studerende. Og vores arbejde paa dette besoeg bestod saa i, at vi skulle fodre den syge dame med lidt frugt og saa gaa igen. I dag har vi sagt til Joseph, at de nok boer tage ud og besoege hende sammen med en sygeplejerske eller doktor.
I morgen kommer nogle af KENWAs donorer paa besoeg - vi skal hjaelpe til i koekkenet.
Dog ser det ud til, som planen er nu, at vi skal besoege boernehjemmet i Muranga (hedder det maaske) paa fredag til loerdag.
(Her er vi saa iklaedt nogle skoerter vi laante af Mary Wangeshi (til hoejre. Damen til venstre ved vi ikke hvad hedder, men hun er lidt skoer, og spoerger hele tiden om hun ikke maa faa et af Isabellas armbaand), vi laante dem, saa vi ikke blev beskidte naar vi gjorde rant. Jeg synes selv jeg minder lidt om Madam Mim...)